Mit navn er Lene Gram. Jeg er uddannet gestalt terapeut med overbygning i kognitiv terapi og coaching. Jeg har min private klinik beliggende i Sundhedshuset tilhørende Grindsted apotek i Grindsted. Jeg har 5 års erfaring som sorggruppeleder i Region syddanmark. Arbejder nu sideløbende med min private praksis i kommunalt regi med børn, unge mennesker og familier med forskellige problematikker.
Jeg er optaget af det personlige møde og det at kunne møde det enkelte menneske der hvor han/hun befinder sig i sit liv med de muligheder og besværligheder der er. Med afsæt i det kontaktfulde møde skabes der grobund for udvikling og en oplevelse af at kunne håndtere sit liv på en meningsfuld måde.