Bedre mental sundhed for børn og unge

Den nuværende indsats mod mistrivsel blandt børn og unge kommer for sent. Vi mener, at en tidlig forebyggelse mod mistrivsel skal ske tæt på børnenes hverdag i skoler og daginstitutioner, hvis indsatsen skal være effektiv.

 

Problem

Konklusionen i Den nationale sundhedsprofil 2021 er, at den mentale sundhed bliver stadig dårligere. Det gælder især de yngre aldersgrupper.

 

 

Overordnet anbefaling

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en kommende 10-årig psykiatriplan er én af de to vigtigste anbefalinger en tidlig indsats til børn og unge.

 

 

Dansk Psykoterapeutforening mener

Den nuværende indsats mod mistrivsel blandt børn og unge kommer for sent.

Tidlig forebyggelse mod mistrivsel skal ske allerede i skoler og daginstitutioners hverdag, hvis indsatsen skal være effektiv.

Tidlig forebyggelse allerede i hverdagen er en betydelig fordel for børn og unge, fordi det er langt mere nænsomt med tidlig hjælp.

 

 

Dansk Psykoterapeutforening foreslår

  • Ansæt certificerede psykoterapeuter MPF, der også er lærere og pædagoger, direkte på skoler og i institutioner, så kombinationen af praksisviden/–erfaring OG relationskompetence er tilgængelig for ledelsen på alle skoler.
  • Gør det muligt at ansætte certificerede psykoterapeuter MPF med baggrund som pædagog, lærer, sundhedsplejerske eller socialrådgiver i PPR, så viden fra skolen og institutionernes dagligdag og andre relevante områder kommer ind i behandlingssystemet.

 

Dansk Psykoterapeutforenings forslag vil øge børns trivsel, fordi:


Behandlingssystemet i dag er afkoblet fra hverdagen og er dermed ikke forebyggende. Fokus bliver i for høj grad på diagnoser, der i nogen grad kunne undgås ved en tidlig kvalificeret forebyggende indsats. Mere praksisviden og relationskompetence blandt medarbejdere både i børnenes hverdag og i PPR vil forebygge mistrivsel i højere grad end i dag.

Psykoterapeuters forudgående praksiserfaring og relationskompetence er det, der i øjeblikket mangler på børne- og ungeområdet, fordi pædagoger og lærere er ikke uddannet til at håndtere egentlige trivselsproblemer, mens psykiatere og psykologer først tager fat, når skaden er sket.

Kombinationen af at være fx lærer eller pædagog og at have relationel specialistkompetence som psykoterapeut i et job inde i selve hverdagen på skoler og i institutioner er det, der vil øge forebyggelsen af børn og unges mistrivsel.

Det skyldes, at en psykoterapeutprofil bedre kan medvirke til at opdage og håndtere mindre traumer, begyndende social isolation, dårligt skolemiljø, skolevægring eller problemer i familien inden de vokser til større problemer for barnet, diagnoser m.v.

Psykoterapeuter MPF i skolen og institutionens hverdag gør, at interventioner vil ske hurtigere end i dag og i barnets kontekst. Begge dele vil medvirke til at forebygge mistrivsel, samt reducere risikoen for fejldiagnoser og antallet af underretninger.