Eksistentiel terapi

Eksistentiel terapi betegner et bredt terapeutisk område, som tager afsæt i eksistentiel filosofi og eksistentiel psykologi. Terapiformen har fokus på eksistentielle spørgsmål og eksistentielle problemstillinger som eksempelvis kan opstå som følge af sorg eller andre livskriser i menneskers liv. Eksistentiel terapis overordnede fokus er på din oplevelse af din plads i verden. Igennem livet konfronteres vi med eksistentielle vilkår og spørgsmål som eksempelvis angst, frihed og fremmedgørelse. Vi kan ligeledes savne mening og føles os isolerede eller ensomme. Vi kan opleve meningsløshed, og føle at vi mangler en retning i livet.

Eksistentiel terapi kan ifølge lektor Bjarne Jacobsen ses som ”[…]en proces, hvor man udforsker, hvad der kan gøre tilværelsen meningsfuld”. Terapiens formål er, at du opnår at blive bevidst om, hvorfor du ser og opfatter dig selv, som du gør. Der er fokus på at udforske oplevelser og erfaringer, samt på dine værdier, antagelser, adfærd og følelser. I terapien undersøges følelsernes betydning for dig, og du hjælpes til at mærke eller opdage følelser, som du måske ikke har givet dig selv lov til at mærke.

Terapiformen anbefales, hvis du oplever lavt selvværd, angst, følelser af skyld, skam eller har en følelse af fremmedgørelse.

 

Grundsynet i eksistentiel terapi

Eksistentiel terapi ser ikke kun mennesket som et produkt af dets biologiske arv og dets miljø. Det benægtes ikke, at arv og miljø har indflydelse på, hvem vi er og bliver. Men vi kan blive klar over, hvordan vi påvirkes, og dermed til dels selv tage styring over, hvordan arv og miljø skal have lov at sætte betingelser og begrænsninger i livet. Ifølge den eksistentielle psykologi har mennesket mulighed for at forme sin egen personlighed, og denne mulighed opstår gennem valg. I eksistentiel terapi kan man undersøge spørgsmål som: Hvad vil det sige at være til? Og din måde at være i verden på og dine valg er væsentlige temaer i terapien.

Valgene i livet kan medføre angst for ansvaret for eget liv og bekymringer om, hvorvidt vi træffer de rette beslutninger, når der er mange veje at gå. Konflikter og følelser er en fundamental del af livet, og der fokuseres på, hvordan du bedst kan håndtere disse. Hensigten med terapiforløbet er også, at du kan acceptere dig selv samt livets vilkår og udfordringer, og leve med dem på den for dig bedst mulige måde. Sådan at du bliver bevidst om, hvilke værdier som du ønsker, skal fylde i dit liv.

 

Hvordan arbejder terapeuten med eksistentiel terapi?

Terapeuten forholder sig nysgerrigt og sætter sin egen forforståelse til side. Det er dine oplevelser, dit syn på dig selv og dit liv, der vægtes og udforskes i terapien. Desuden udforsker du dine følelser, dine sociale relationer, og de overbevisninger og værdier, som du har. Terapeuten kan ses som ledsager i din rejse mod at udforske og at forstå dig selv. Terapien giver rum til, at du kan beskrive dine tanker om tilværelsen, og terapeuten forsøger at forstå dig og din situation ved at se på dit liv og den betydning, som du selv finder i dine valg. For du har erfaringen med dit eget liv.

I eksistentiel terapi skal din egen oplevelse af det at være til således have lov at fylde og være i centrum. Terapeuten støtter dig i at opnå større selvindsigt og tilfredshed med dit liv – og i at træffe valg og tage ansvar for dem. Du mødes som det hele menneske, du er. Hvad der er bedst for dig, er ikke på forhånd defineret, og det vigtige er ikke at finde løsninger og forklaringer. Men terapeuten kan hjælpe dig med at nuancere dine oplevelser og undersøge forskellige tolkninger af dem, så du kan være i og leve med svære hændelser. Formålet er at du hjælpes til at hvile mere i dine egne værdier og i din egen retning i livet, selvom det kan føles dilemmafyldt.

 

Større selvbevidsthed og selvforståelse

Eksistentiel terapi vægtlægger, at du opnår at blive tro mod dig selv, tager kontrollen over dit eget liv, og finder større mening med livet. Terapiformen fokuserer således på selvbestemmelse og søgen efter mening og på at øge selvbevidsthed og selvforståelse. Vores livsvilkår danner rammerne for vores tilværelse, men indenfor disse rammer er vi, hvad vi gør os til. Det er den enkeltes personlige ansvar at træffe beslutninger i livet, og de eksistentielle valg vi træffer, er et vigtigt omdrejningspunkt i terapien.

De livsproblemer, som du kan opleve, kan ses l lyset af oplevelser og erfaringer, og du kan få andre perspektiver på sin tilværelse og derved ændre sin livsanskuelse, hvis det ønskes. Målet er, at du kan opnå at føle dig mere rodfæstet og hvile i og acceptere det liv, som du har, selvom du konfronteres med svære vilkår og hændelser i tilværelsen, som du må forene dig med.

 

At genfinde meningen med livet

Psykiske problemer kan ses som en måde at reagere på en følelse af meningsløshed, der kan være forbundet med de vilkår i livet, som vi ikke selv er herre over. Netop det at vi ikke altid er i stand til at kontrollere hændelser i vores liv, må vi prøve at acceptere – at komme overens med. Oplever vi meningsløshed, må vi prøve at genfinde en mening med vores liv.

Terapien sigter mod, at vi bliver i stand til at rumme det svære, og atter kan skabe mening og retning i livet. At vi med de livsvilkår, vi har, selv kan træffe valg om vores måde at være og agere på. Og opleve at de valg, vi træffer, rent faktisk har betydning for vores liv og velbefindende.

Den filosofiske retning er eksistentialismen, som forholder sig til det enkelte menneskes frihed og vilje. Hvordan oplever det enkelte menneske sig selv, sine omgivelser og sin egen identitet, som skabes på grundlag af valg samt ansvar for valgene? Og hvordan opleves friheden til at vælge, hvordan eget liv skal forme sig? Friheden består i, at vi kan forholde os til vores eget liv, selvom det er begrænset af vilkår, vi ikke kan bestemme.

 

Kilder:

  • Eksistentielle terapier af Mick Cooper
  • Eksistentiel terapi – En introduktion. Af Emmy van Deurzen & Martin Adams
  • Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Et sammenlignende forskningsstudie. Tidsskrift for Psykoterapi. Af Anders Dræby & Emmy van Deurzen
  • Gads psykologileksikon redigeret af Jens Bjerg