18. maj 2025
Region Sjælland
Er du pædagog eller måske sygeplejerske, SSA, fysioterapeut eller ergoterapeut og har du lyst til at arbejde med at skabe tryghed om natten på PAM Intensiv, SL2 og SL3, Psykiatrisygehuset i Slagelse, samt har interesse i at uddanne dig til deeskaleringsvejleder, så se her:
Vi søger nu flere medarbejdere med gode medmenneskelige kompetencer, som i et tæt samarbejde med afdelingens kliniske ansvarlige sygeplejerske (KAS), samt vores plejepersonale evner at arbejde deeskalerende i konfliktfyldte situationer på vores intensive afsnit.
Stillingen kræver, at du er tålmodig, rummelig, har gode kommunikative evner og en deeskalerende tilgang til vores patienter. Du er rolig og har et godt overblik også i stressfyldte situationer og du fungerer godt i et teamsamarbejde.
Du har god situationsfornemmelse og en særdeles veludviklet empatisk indlevelse.
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som sygeplejerske, SSA, pædagog, eller ergo-/fysioterapeut.
Vi forestiller os, at du kan have erfaring med at skabe tryghed og sikkerhed. Har arbejdet på et bosted eller opnået kendskab til psykisk syge borgere på anden vis.
Jobbet kræver, at du kan løbe til alarm og deltage i håndteringen af den akutte situation.
Vi forventer, at du efter endt introduktion formår at følge psykiatriens koncept for relationer og deeskalering samt psykiatrilovens bestemmelser.
Din arbejdstid er 34 timer pr. uge og vil være kl. 22.30-07 alle dage. Alternativt kan der på sigt blive tale om en 7/7 ordning.
Vi udarbejder en vagtplan sammen med dig.
Du skal regne med at arbejde hver 2. weekend.