Kursus

Styr din tekst - bliv bedre til at skrive

Styr din tekst - bliv bedre til at skrive
Sted

Dansk NLP Institut
Vestre Ringgade 61
8220 Aarhus N
Find vej

Dato

10. september 2026 12:00- 19. november 2026 12:00

Underviser

Dav Jacobsen

Pris

Medlemmer: kr. 3.750,-

Seks aftener med 14 dages mellemrum

Hvis du kan lide at skrive, kunne dette kursus være noget for dig. Måske har du tygget på ideen om at skrive din egen historie, så dine børnebørn ved, hvad og hvor du kommer fra. Det kan også være, du går med en fortælling i hovedet, du gerne vil have ned på papir.

Eller har lyst til at flytte dine følelser, tanker og drømme fra hovedet til papir.

Det er velkendt, at når verden strammer grebet, hjælper det at skrive. Genren er ikke vigtig, kurset handler om at blive bedre til at formulere sig på skrift. Finde dit eget udtryk.

Du skal have det rart med at skrive, og din tekst skal være tydelig, fokuseret og let at forstå.

Cirka 14 dage før kurset starter får du en mail med en skriveøvelse, som du skal have med til første gang. Og som nævnt skal du påregne hjemmearbejde mellem hver kursusgang.

Det er dét, vi vil arbejde med.

Kurset er en blanding af korte oplæg og egenproduktion - og for at skærpe vores sprogsans, kommer vi via eksempler til også at tale om godt og dårligt sprog.

Vi kommer omkring slang, fremmedord, forkortelser, bandeord, semantik, dialoger, gode skrivevaner, skriveråd, skriveblokering - og lidt grammatik.

At skrive kan være en meget privat ting.

Vi behandler derfor hinandens tekster, som vi behandler vores klienter: Nænsomt, kærligt og empatisk.
Det er vigtigt, vi føler os trygge i det rum, hvor vi skal læse egne tekster højt. Derfor bruger vi en del af første mødegang på at lære hinanden lidt at kende.

Selve kurset

Du får en opgave til hver gang, som du skal skrive hjemme. Og have med i 12 eksemplarer.

Opgaven mailer du til underviseren, der i plenum vil pege på solsikker og tidsler i teksten som eksempler på godt eller mindre godt sprog. Alle får desuden kortfattet, konstruktiv skriftlig feedback på deres tekst.

Kurset er en udvidet gentagelse af skrivekurset i efteråret 2024, som efterfølgende blev evalueret af deltagerne, som blandt andet skrev:

”Jeg havde et ønske om at komme i gang med at skrive igen - få lysten tilbage og modet. Det har jeg fået.”
”Tak for et virkelig godt kursus! Tak for alt dit flueknepperi - det har virkelig været en stor hjælp.”
”Tak for din måde at være på som inspirerende underviser. […] Det er ’spot on’ med dine rettelser af mine skrifter, og jeg sætter stor pris på din direkte facon.”
”God feedback fra underviseren af tekster.”
”Har lært meget brugbart og godt.”
”Jeg har lært så meget, og mange af tingene tænker jeg over, hver gang jeg skriver.”
”Det har været t virkelig godt kursus med stort fokus på at dygtiggøre sig.”

 

Datoer (torsdage):

Den 10. september 2026
Den 24. september 2026
Den 8. oktober 2026
Den 22. oktober 2026
Den 5. november 2026
Den 19. november 2026

 

  • Ankomst:
    Kl. 17.30 - 18.00

  • Undervisning:
    Kl. 18.00 - 21.00 inkl. pauser

 

Forplejning

I kursusprisen er indeholdt en sandwich, kaffe/te og vand

 

Afbud

Afbud kan ske i henhold til Dansk Psykoterapeutforenings gældende afbudsregler.