Medlemsnyt

23. oktober 2024

Kom til generalforsamling 2025 i Dansk Psykoterapeutforening

Sæt et stort kryds i kalenderen lørdag den 22. marts 2025, hvor vi afholder generalforsamling i Dansk Psykoterapeutforening. Det sker på Severin Kursuscenter i Middelfart på Fyn.

Det bliver en vigtig dag, hvor vi blandt andet skal vælge en ny formand for foreningen, da nuværende formand, Pia Clementsen, har meddelt, at hun ikke genopstiller. Derudover skal der vælges flere nye medlemmer til bestyrelsen.

Foreningen står over for en ny periode med mange vigtige beslutninger. De seneste år har vi sat turbo på udviklingen mod en øget anerkendelse af vores profession gennem en politisk indsats, mere synlighed samt kvalitetsudvikling af uddannelserne. Dette arbejde er i fuld gang, og du vil få mulighed for at høre mere om de spændende tiltag på generalforsamlingen.

Som medlem er generalforsamlingen din mulighed for at sætte dit præg på den fremtidige indsats for faget og være med til at forme professionens retning i de kommende år.

Foruden de mange vigtige beslutninger, der skal træffes, vil dagen også byde på rig mulighed for at netværke med kollegaer og udveksle faglige erfaringer – og selvfølgelig nyde en god frokost i hyggelige omgivelser.

Alle medlemmer er velkomne, og jo flere vi er, jo bedre kan bestyrelsen og sekretariatet arbejde for flertallets interesser og ønsker. Generalforsamlingen er din mulighed for at gøre din indflydelse gældende og styrke vores fællesskab

Tilmeldingen til generalforsamlingen åbner i december 2024.

Program, dagsorden og yderligere information vil blive sendt ud til alle medlemmer på mail senere.

Vi glæder os til at se jer og håber, at I allerede nu vil reservere dagen den 22. marts 2025 fra ca. kl.10-18.

Pia Clementsen genopstiller ikke som formand

Læs mere

Stil op som formand

Generalforsamling 2025

Stil op til bestyrelsen

Generalforsamling 2025

Kom til fyraftensmøde i Aarhus

Bestyrelsesarbejdet i Dansk Psykoterapeutforening

Kom til fyraftensmøde i København

Bestyrelsesarbejdet i Dansk Psykoterapeutforening