Medlemsnyt

23. oktober 2024

Pia Clementsen genopstiller ikke som formand for Dansk Psykoterapeutforening

Efter seks år i spidsen for Dansk Psykoterapeutforening har formand Pia Clementsen valgt ikke at genopstille ved den kommende generalforsamling den 22. marts 2025.

Pia Clementsen, der har siddet som formand siden 2019, har besluttet sig for at give plads til nye kræfter i foreningen.

Det har været en stor ære at stå i spidsen for Dansk Psykoterapeutforening, og jeg er meget stolt over, hvor foreningen er i dag. Men nu føler jeg, at tiden er inde til at lade andre tage over og føre arbejdet videre,

- udtaler Pia Clementsen.

Pia Clementsen har i sin tid som formand været en stærk fortaler for at fremme psykoterapiens anerkendelse og betydning i Danmark, og hun har arbejdet for at styrke professionens faglige standarder og rammer.

Med sin afgang åbner der sig nu et nyt kapitel for Dansk Psykoterapeutforening, og medlemmerne kan se frem til at vælge en ny formand, der skal bygge videre på bestyrelsens arbejde og fortsætte udviklingen af foreningen.

Lyt med i videoen nedenfor, hvor Pia Clementsen fortæller om formandsposten, og hvad det kræver.

Hør formand Pia Clementsen fortælle om formandsposten i Dansk Psykoterapeutforening

Skal du være foreningens nye formand?

Nuværende næstformand Lise Kramer Schmidt er ikke på valg i år og ønsker at fortsætte i bestyrelsen. Derfor er der brug for nye kræfter i formandsstolen. Skal det være dig?

Læs mere nedenfor.

Stil op som formand

Generalforsamling 2025

Stil op til bestyrelsen

Generalforsamling 2025

Kom til fyraftensmøde i Aarhus

Bestyrelsesarbejdet i Dansk Psykoterapeutforening

Kom til fyraftensmøde i København

Bestyrelsesarbejdet i Dansk Psykoterapeutforening