Når klippekort og forudbetaling bliver et etisk dilemma

Det rejser et spørgsmål, som både er af juridisk og etisk karakter: Hvornår understøtter forudbetaling et godt terapiforløb, og hvornår risikerer det at begrænse klientens frie valg? Det giver foreningens nævn, Klagenævnet for Kvalitet og Etik, nogle perspektiver på i denne etikklumme.

I Klagenævnet for Kvalitet og Etik (KKE) har vi det seneste år set en markant stigning i antallet af henvendelser. Tidligere modtog KKE 10–12 klagesager årligt - i 2025 modtog vi lige under 30.  

Alle sager er komplekse og særlige, men tre temaer går særligt igen: rollekompleksitet, brud på GDPR og klienters utilfredshed med manglende mulighed for refundering ved forudbetaling og klippekort.

Denne artikel tager fat i sidstnævnte – et dilemma, som vi forestiller os, mange psykoterapeuter vil kunne genkende fra egen praksis.

Et typisk dilemma kunne se sådan ud:

”En klient har forudbetalt for flere individuelle samtaler til en reduceret pris. Efter få sessioner oplever klienten manglende effekt af terapien eller manglende tillid til psykoterapeuten, og klienten ønsker derfor at afslutte forløbet og få refunderet de resterende klip.

Psykoterapeuten afviser dette med henvisning til købsvilkårene på hjemmesiden, hvoraf det fremgår, at tilbagebetaling ikke er muligt. Klienten føler sig bondefanget og fremsender en klage over psykoterapeuten til KKE.” 

Dansk Psykoterapeutforenings etiske regelsæt omfatter ikke regler for prissætning, klippekort og abonnementsordninger.

Paragraf 5.2 påpeger dog, ”Når psykoterapi som fag og ydelse præsenteres, gøres dette først og fremmest for at hjælpe klienter, studerende eller andre interessenter med at tage et velbegrundet valg – egen økonomisk vinding kommer i anden række.”  

Derudover er vi som selvstændige erhvervsdrivende underlagt de gængse og uomgængelige lovregler for køb, aftale og markedsføring, og KKE tilbageviser som oftest denne type klager, hvis købsvilkår tydeligt fremgår af psykoterapeutens hjemmeside og alt ellers er i overensstemmelse med jura og etikregler.

 

Stadig et væsentligt etisk dilemma

Men dilemmaet er stadigt væsentligt, vurderer vi, fordi vi i klagesagerne ser, at økonomiske aftaler både påvirker og ikke kan adskilles fra relationen mellem klient og terapeut. Og det gør det nødvendigt at overveje flere etiske hensyn. 

  

Paragraf 5.2 – et centralt pejlemærke 

I den etiske vurdering spiller paragraf 5.2 igen en central rolle. Som beskrevet ovenfor påpeger paragraffen, at psykoterapeutisk behandling skal præsenteres med det primære formål at støtte klienten i at træffe et velbegrundet valg, og at behandlerens økonomiske vinding ikke må komme i første række. 

Spørgsmålet er derfor ikke, om klippekort i sig selv er uetiske. Spørgsmålet er snarere, hvornår og hvordan de kan komme i konflikt med klientens frie valg. 

 

Det etiske spørgsmål er relationelt – ikke juridisk 

Når en klient forudbetaler for et længere forløb, kan det skabe en oplevelse af binding. Den reducerede pris kan virke som et godt tilbud på et behandlingsforløb, hvor der ikke er mulighed for at opnå tilskud, hvorfor klienten måske ikke tænker over risiko for mismatch eller måske glemmer at læse købsvilkårene.  

En økonomisk binding kan gøre det sværere for klienten at vælge fra eller sige stop, selv når noget ikke føles rigtigt. 

Mange af sagerne i KKE viser en spænding mellem det juridiske og det etiske. Købsvilkår kan være juridisk korrekte, og alligevel opleves situationen etisk problematisk af klienten. Det centrale spørgsmål bliver derfor, om klienten også efter de første samtaler oplever sig frit stillet – eller økonomisk bundet. 

 

Forudbetaling er ikke nødvendigvis et problem 

Det er vigtigt for os i KKE at understrege, at forudbetaling ikke per definition er problematisk. Tværtimod kan klippekort og abonnementsordninger have klare faglige fordele. De kan understøtte kontinuitet, stabilitet og forpligtelse i forløbet – faktorer, som ofte er afgørende for terapeutisk effekt. For klienten kan der desuden være en økonomisk besparelse, hvilket ikke er uvæsentligt i et felt med fuld egenbetaling. 

 

Forebyggelse i praksis 

I KKE har vi erfaringer med, at mange konflikter kan forebygges gennem enkle greb, f.eks.: 

- At give klienten mulighed for tidlig revurdering af forløbet f.eks. efter 2-3 samtaler 

- At lave en grundig forventningsafstemning med klienten før køb, hvor købsvilkårene fremhæves, og hvor psykoterapeuten er tydelig om fordele og ulemper

I sidste ende handler det om at styrke klientens oplevelse af frihed i det terapeutiske rum, og at vi som psykoterapeuter har øje for vores ansvar i den asymmetriske relation, som en klient-terapeut relation jo er.

 

Afsluttende perspektiv 

Et tilbud om klippekort er hverken entydigt uetisk eller uproblematisk. Som psykoterapeuter ligger vores etiske ansvar  i, hvordan ordningen formidles til klienten, hvordan en klient, der ønsker at afslutte et forløb ”før tid”, mødes, og hvordan vi afslutter forløbet . Vores erfaringerne fra KKE peger på, at klientens mulighed for et informeret og frit valg fortsat bør være det bærende etiske princip – også når det udfordrer vores økonomi. 

 

Om Klagenævnet for Kvalitet og Etik

Klagenævnet for Kvalitet og Etik er et selvstændigt arbejdende nævn under Dansk Psykoterapeutforenings bestyrelse, der behandler indkomne klager over psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder, der er medlem af foreningen.