Klagenævnet for Kvalitet og Etik

Om Klagenævnet for Kvalitet og Etik

Klagenævnet for Kvalitet og Etik er et selvstændigt arbejdende nævn under Dansk Psykoterapeutforenings bestyrelse, der behandler indkomne klager over psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder, der er medlem af foreningen.

Klagenævn for Kvalitet og Etiks opgave i sagsbehandlingen er:

  • At tage stilling til konkrete sager ud fra foreningens etikregler og certificeringsmanual samt god terapeutisk skik og brug.
  • Ud fra en vurdering af hver sag at støtte relevant læring og bevidstgørelse hos indklagede medlemmer.
  • Efter behov at støtte klager i at få klarhed og afslutning på sagsforløbet og evt. hjælpe med anvisninger til videre proces.
  • I enkelte tilfælde at mediere mellem de involverede parter. Hvis klagen omhandler et institut, kan der henvises til mediering.

 

Hvem kan indgive en klage?

Enhver, der har søgt psykoterapeutiske ydelser hos et medlem af foreningen kan klage over terapeutisk behandling. Studerende på en godkendt psykoterapeutuddannelse kan klage over uddannelsen og personale på instituttet. Kolleger, som vurderer, at psykoterapeutiske kolleger ikke har overholdt foreningens etikregler i relation til en klient eller uddannelse, kan også klage.

 

Klageveje

Læs mere om klagemuligheder

Hvem sidder i Klagenævnet for Kvalitet og Etik?

Nævnet er sammensat af i alt 5 medlemmer og 2 suppleanter valgt af generalforsamlingen. Herudover kan udvalget suppleres med yderligere to eksterne medlemmer udpeget af bestyrelsen i samråd med Klagenævnet. Det kan være både som faste medlemmer og som ad hoc. Det kan f.eks. være en jurist el.lign.

Medlemmerne i nævnet er fagligt erfarne og vidende om etiske dilemmaer. De har bred erfaring svarende til mindst seks års fuldtidsarbejde som psykoterapeut, og har enten erfaring med eller er indstillede på at lære principper for sagsbehandling og sagsprocedurer samt IT-kundskaber, for at kunne tilgå og arbejde i foreningens sagsbehandlingssystemer. 

Klagenævnet for Kvalitet og Etik arbejder sammen med foreningens sekretariatet. De berørte personer er underlagt tavshedspligt og underskriver en erklæring herom.

Kommissorium

Mere om Klagenævnets arbejde

Klagenævnet for Kvalitet og Etik

Lars Bo Pedersen

Klagenævnet for Kvalitet og Etik

Line Reif

Klagenævnet for Kvalitet og Etik

Julie Breinegaard

Klagenævnet for Kvalitet og Etik

Bo Bromberg Olsen

Klagenævnet for Kvalitet og Etik

Helle Evy Theede

Klagenævnet for Kvalitet og Etik

Judy Larsen

1. suppleant i Klagenævnet for Kvalitet og Etik

Henriette Ea Hagild

2. suppleant i Klagenævnet for Kvalitet og Etik