SORG efter dødsfald – få opdateret din viden!

Flere relevante kurser i Dansk Psykoterapeutforening

Årligt dør mellem 50.-55.000 mennesker i Danmark. I gennemsnit efterlades 4 mennesker i dyb sorg for hvert dødsfald. Årligt oplever altså mere end 200.000 mennesker at være i sorg. De fleste gennemgår en naturlig sorgproces trods tabet. Andre udvikler komplicerede sorgreaktioner, som kan betragtes som en lidelse på linje med angst og depression.

At miste et menneske man elsker er svært. Uanset om døden er ventet eller kommer pludseligt. Forskning og undersøgelser viser, at sorgen for de fleste ikke forhindrer den efterladte i at få et godt liv. En proces, der i starten er fyldt med voldsomme følelser og reaktioner, men som aftager med tiden ved egen og netværkets indsats.

Hvad kendetegner sorg?

Ved alle sorgreaktioner er det normalt og naturligt, at der er:

  • følelsesmæssige reaktioner– f.eks. længsel, tomhed, vrede, hjælpeløshed, ensomhed
  • fysiske reaktioner– f.eks. søvnproblemer, hovedpine, manglende energi, kvalme, mavepine, hjertebanken, åndenød mv
  • adfærdsmæssige reaktioner– f.eks. social isolation, gråd, irritabilitet, sårbarhed, afhængighed, opfarenhed, ændrede seksualvaner
  • kognitive reaktioner– f.eks. nedsat koncentration, manglende beslutningsevne, tab af fremtidsperspektiv, undgåelse af minder, forstyrrelser af perception
  • eksistentielle reaktioner– f.eks. meningsløshed, identitetstab, isolation, oplevelser af uretfærdighed mv.

(Kilde: Det Nationale Sorgcenter)

For andre forløber sorgprocessen ikke naturligt. Én ud af 10 voksne, og mellem to til tre børn og unge ud af 10, udvikler komplicerede sorgreaktioner. Dvs. at den naturlige sorgproces og symptomer som voldsomt savn/længsel, søvnbesvær og generel mistrivsel og meningsløshed, ikke aftager, men bliver så vedvarende og gennemgribende, at den sørgende ikke kan komme videre uden behandling

I 2018 offentliggjorde WHO en ny version af deres diagnosemanual ICD-11. Den indeholder for første gang en diagnose for en særligt svær sorgreaktion, nemlig ‘vedvarende sorglidelse’ (prolonged grief disorder).

Uanset sorgens karakter og styrke, er det væsentligt, at dem, der sørger, bliver mødt åbent og får den hjælp de har brug for. Hvad enten det er snak og støtte fra familie og netværk eller hjælp fra fagprofessionelle, der har kompetencerne til at vurdere problemstilling og omfanget af sorgen – det kan være læger, og det kan være psykoterapeuter og psykologer, der skal udføre samtale- og/eller sorgterapi, og som bør kunne skelne mellem depression, angst og sorg. Mange mennesker i sorg fejlbehandles i dag med antidepressiv medicin.

De sidste 4-5 år har der i Danmark og i hele verden været særdeles stor fokus på sorg og på sorgområdet. Udover ny verdensomspændende diagnose, som alle skal lære at forstå og forholde sig til, er der blevet skrevet bøger om emnet, i 2017 blev Det Nationale Sorgcenter oprettet i Danmark, der er nu en årlig dansk sorgkonference for fagprofessionelle, og bl.a. på Ålborg Universitet forskes der i ’sorgens kultur’ under ledelse af bl.a. Svend Brinkmann. Der debatteres og drøftes, der undersøges og forskes, der er tvivl – og alle er absolut ikke enige.

Kurser om sorg i Dansk Psykoterapeutforening
Med hele 3 meget forskellige kurser/fyraftensmøder, kan du nu gennem Dansk Psykoterapeutforening få et indblik i sorgens væsen og blive meget klogere på sorg, og det helt særlige, der gør sig gældende, når mennesker mister en nærtstående og oplever sorg efter dødsfald.


Hvad skal vi stille op med sorgen?
v/ Alfred Bordado Sköld, cand.mag. i filosofi, psykolog og ph.d.-studerende og Peter Clement Lund, sociolog og ph.d.-studerende
9. september 2020 kl. 17-20 i København

På baggrund af det tværvidenskabelige arbejde i forskningscenteret Sorgens Kultur udforsker dette fyraftensmøde sorgen mellem det eksistentielt universelle og det kulturelt specifikke.

Med udgangspunkt i diagnosticeringen af prolonged grief disorder i ICD-11, undersøges sorgens vilkår i samtiden. Hvad siger det om vores tid og samfund, at vi nu forstår sorgen igennem diagnostiske briller og skal til at behandle den på højde med angst og depression? Hvad er sorg, hvordan det udmærker os som mennesker, og hvordan præger det det samfund, vi er en del af?

 

Børn og sorg (aflyst)
v/ Lis Nielsen, familieterapeut MPF
10. september 2020 kl. 17-20 i Aalborg

Mange børn og unge oplever stadig “en mur af tavshed”, når deres hverdag bliver forvandlet fra normalitet til kaos pga. livstruende sygdom eller død i den nærmeste familie.

Med udgangspunkt i sine praksiserfaringer fra ”Teenagegruppen”, en samtalegruppe for børn og unge, der har mistet en forælder eller en bror/søster, vil Lis Nielsen bl.a. komme med sine bud på, hvordan vi kan møde et barn/en ung i sorg. Samt hvad de unge påpeger har været hjælpsomt, når de har skullet lære at leve med deres nye livsvilkår.

 

Sorgterapi
v/ Mai-Britt Guldin, psykolog, PhD, specialist og supervisor i psykoterapi
21.-22. januar 2021 kl. 9-17 i København

Sorgterapi skal ikke fjerne sorgen, terapeuten skal snarere hjælpe mennesket med at møde sin sorg. Det er i kontakten med sorgen, at helingen befinder sig. Den gode sorgterapeut skal både kunne respektere den sørgendes egen måde at sørge, følge de smertefulde følelser men også turde udfordre forståelsen af dem.

I sorgterapien leder man sammen med den sørgende efter måder at kunne fungere med sorgen. Det kræver, at sorgterapeuten har viden om sorg, men også en forståelse af, hvordan vi kognitivt reagerer på sorg og følelsesmæssigt regulerer sorg.

 

Konference den 9. november kl. 8:45-16:30 i København, arrangør Sagacity
Udover kursus/fyraftensmøder i Dansk Psykoterapeutforening, sætter konferencen Fra Utøya til Krudttønden fokus på traumeoplevelser, og hvordan man kommer videre derfra. Heriblandt er der oplæg ved Preben Engelbrekt, psykoterapeut MPF og direktør i Det Nationale Sorgcenter, om traumet, når det spærrer for den naturlige sorgproces.