Hvis du som praktiserende psykoterapeut har børn, unge og deres forældre i terapi, er det vigtigt at kende til gældende lovgivning på området.
Forældreansvarsloven blev vedtaget i Folketinget i 2007. Loven beskriver de mange regler og forpligtelser, der knytter sig til forældres generelle ansvar for deres børns trivsel og udvikling.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at nedenstående anbefalinger gælder for de af Dansk Psykoterapeutforenings medlemmer, som ikke er omfattet af statslige eller kommunale ansættelser.
Psykoterapeuter uden for det statslige og kommunale retssystem befinder sig i en gråzone på mange områder, og på enkelte områder er der nogle klare regler – bl.a. i forældreansvarsloven og i regler om databehandling af personoplysninger, tavsheds- og underretningspligt.
Særligt vigtigt for psykoterapeuter er regler og forpligtelser i forbindelse med forældres skilsmisse og samlivs ophør, da det ofte er i den forbindelse, psykoterapeuter møder børn, unge og deres forældre i praksis.
Efter forældreansvarsloven må bopælsforælderen træffe mange og mere omfattende beslutninger på barnets vegne, end samværsforælderen må, uanset forælderen fælles forældremyndighed. Det gælder fx valg af daginstitution (men ikke valg af skole). Bopælsforælderen kan give tilladelse til henvisning til PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning i kommunen), men det indbefatter ikke kognitive undersøgelser eller terapeutisk behandling af autoriserede sundhedspersoner.
Hvis barnet skal undersøges eller behandles af en autoriseret sundhedsperson kræves altid samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Det gælder også, hvis du fx er sygeplejerske, men arbejder med psykoterapeutisk behandling.
Efter sundhedsloven har den 15-17-årige selvbestemmelsesret vedr. læge- og psykologbehandling uden forældres samtykke
I følge sundhedslovens § 17 kan unge, der er fyldt 15 år, henvende sig til hospital, læge og aut. psykolog og give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal generelt have information og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Men det fremgår også af sundhedslovens regler, at ovenstående behandlere ud fra tungtvejende hensyn til den unge, kan undlade at informere forældremyndighedens indehaver. Der er tale om en svær balance og afvejning mellem den unges selvbestemmelsesret og i forhold til forældres omsorgspligt.
Der findes ingen lovgivning vedr. de 15 -17-åriges rettigheder ved valg af behandling hos psykoterapeuter og behandlere uden forældresamtykke medmindre behandlerne er ansat i stat og/eller kommune.
Som psykoterapeut kan du blive bekendt med og vidende om alvorlig mistrivsel hos barnet enten i forhold til begge forældre eller den ene forælder. Det kan være konkrete oplysninger eller viden, som du får fra barnet selv eller fra en forældre.
Der kan også være tale om egne klare formodninger og bekymringer for barnets ve og vel. Det er lovpligtigt at handle på dette uanset i hvilken sammenhæng, der er tale om og uanset profession. Der henvises her til barnets lov § 133, som pålægger offentligt ansatte og visse fagpersoner pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis det antages, at barnet har brug for særlig støtte efter barnets lov.
For alle andre borgere er der efter § 135 pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis barnet udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling.