Den tager afsæt i neurobiologien, udviklingspsykologien, epigenetikken, embryologien og traumatologien. Således har terapiformen fokus på både Top-Down og Bottom Up tilgange afhængig af hvor i krop og nervesystem individets udfordringer er lagret.
Den neuroaffektive udviklingspsykologis primære fokus vil være, at individet får løsnet fastfrosne tilstande i nervesystemet og opnår en psykoedukativ forståelse af indre ordløse tilstande. Således vil individet opleve sig selv i en renere og friere form både individuelt og i kontakt og interaktion med andre.
Psykolog Susan Hart skriver om den neuroaffektive udviklingspsykologi ”(…) Mit anliggende er at sammenfatte teorier om relationen mellem hjernefunktioner, adfærd og personlighed igennem hjernens modning i et tæt samspil med sit sociale og fysiske miljø”.
Terapiformen anbefales til alle, der ønsker at arbejde med sig selv og forstå sig selv i både fortiden, nutiden og fremtiden på et dybere plan end blot kognitive strategier.
I den neuroaffektive udviklingspsykologi ses mennesket som et dynamisk holistisk individ. Et individ der er udviklet af medfødte forudsætninger, miljømæssig stimulering, personlige egenskaber og livet i dets udvikling på godt og ondt.
Dette udgangspunkt giver en nuanceret og dybdegående forståelse af personlighedens tilblivelse i et tæt samspil med medfødte dispositioner og miljø – og ikke mindst en forståelse af, at mønstre og adfærd ikke er statiske men dynamiske og plastiske. Det giver et håb for og en tro på, at mennesket altid har mulighed for at skabe så optimale livsbetingelser for sig selv og sin egenudvikling som muligt.
Den neuroaffektive udviklingspsykologi anerkender, at vi mennesker udvikler os gennem hele livet både kognitivt og neuralt. At udvikling sker i kontakt, og at positive mødeøjeblikke og nu-øjeblikke altid har sin vigtighed og berettigelse.
Terapeuten forholder sig åben og nysgerrig i kontakten til klienten. Terapien foregår i dialog mellem terapeut og klient. Autencitet og kontaktfuldhed er en nødvendighed fra terapeuten.
Respekten og forståelsen af at alle nervesystemer er forskellige og reagerer forskelligt i givne situationer vil altid være terapeutens faglige udgangspunkt.
Terapien vil foregå både som Top – Down processer, dvs. at en tanke eller en problematik bevæger sig ned gennem de subkortikale lag i hjernen og bliver til en følelsestilstand der ender med at blive en kropslig sansning. Eller modsat Bottom – Up processer, dvs. at en sansning eller perception bygger sig op gennem hjernens lavere niveauer til højere komplekse niveauer, samler sig til affekter, som bliver til humørtilstande og muligvis en erkendelse.
Derfor foregår terapi med afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi både som samtale og som forskellige former for kropslige tilgange, hvor der arbejdes nænsomt og subtilt med krop, bindevæv og åndedræt. Rytme, resonans og synkronicitet er vigtige redskaber for en neuroaffektiv psykoterapeut.
Når først et menneske har set på sig selv, sit liv og sin fortælling gennem de neuroaffektive briller, så vil ens blik for altid været præget af det holistiske menneskesyn.
Ønsket med denne terapiretning er at skabe balance og sammenhæng i menneskers liv. Dette være sig på alle livets niveauer. Med nænsomhed, selvomsorg og forståelse for forbindelser på både et interpersonelt og intrapersonelt niveau, udvides det enkelte menneskes verdensopfattelse. Der opstår en nyfunden følelse af at være sig, og af at kunne ændre på processer og adfærd – og samtidig være forbundet ind i en større sammenhæng både familiært og globalt.