Selvskade er ikke et forsøg på selvmord, men et forsøg på at lindre negative følelser. Det handler altså ikke om at ødelægge kroppen, med nærmere om, at få det bedre psykisk.
De mest almindelige metoder til selvskade er: skære i sig selv, kradse, bide, brænde eller slå sig selv. Dog bliver det også mere og mere almindeligt at skade sig selv ved at sende hadefulde beskeder til sig selv via falske profiler på de sociale medier. Selvskade er oftest en bevidst handling, medmindre den udøvende er psykotisk, og dermed reagerer uforudsigeligt og spontant.
Ofte vil man kunne se fysiske tegn på selvskade, som ensformige ar på arme eller ben, brændemærker eller store blå mærker, som er samlet på ét eller flere arealer på kroppen.
Foruden de kropslige konsekvenser, som fysisk selvskade åbenlyst har, er det vigtigt at vide, at selvskadende adfærd ofte er en tegn på et bagvedliggende problem. Selvom selvskade anses som en overlevelsesstrategi og ikke et selvmordsforsøg, er det vigtigt at understrege, at de bagvedliggende problemer kan føre til selvmordsforsøg og selvmord. Ifølge den foreliggende forskning har unge med alvorlig selvskade op til 10 gange så stor risiko for et senere selvmordsforsøg eller selvmord sammenlignet med unge uden selvskade. Nogle studier viser, at 55-85% af selvskadende har forsøgt selvmord mindst én gang. Dog er forskningen på dette felt ikke tilstrækkeligt belyst, og der er derfor stadig usikkerhed omkring sammenhængen mellem selvskade og selvmord.
Børns Vilkår har lavet en undersøgelse blandt 700 unge i 9.klasse. Undersøgelsen viser, at mere end en femtedel af disse unge har udøvet selvskade.
Der findes ikke bare én grund til, at man bliver selvskadende. Oftest vil selvskadende adfærd være en måde at takle bagvedliggende psykiske eller følelsesmæssige problemstillinger. Selvskade handler for mange om at forsøge at tage kontrol over den psykiske smerte og mærke sin egen krop gennem den kropslige smerte. Selvskade er for mange forbundet med skyld og skam – og de forsøger derfor at skjule deres selvskade. Der kan altså være mange årsager til, at den selvskadende adfærd opstår. Nogle eksempler kan være:
Hvis du eller en du kender, er selvskadende, er det vigtigt, at du taler med nogen om det. Tal med en voksen du stoler på. Det kan være en forælder, lærer eller læge.
Det er vigtigt, at der bliver handlet på symptomerne på selvskade og taget hånd om de bagvedliggende problemer. Da selvskade ikke er en selvstændig diagnose, vil behandlingen af selvskade være en del af et større forløb, hvor den selvskadende også får behandlet årsagen til den selvskadende adfærd.
Har du brug for rådgivning i forbindelse med håndteringen af selvskade kan du kontakte Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Se mere på deres hjemmeside.
Ved selvskade er der oftest tale om et bagvedliggende problem. Derfor er det vigtigt at tale om, hvad årsagerne til selvskaden er. Her kan psykoterapi spille en afgørende rolle.