Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der hører under det bredere autismespektrum. Det betyder, at autisme ikke er en sygdom, men en særlig måde at opleve, forstå og være i verden på.
Mennesker med autisme kan have forskellige styrker, udfordringer og behov, og ingen to forløb er ens. På denne side kan du blive klogere på, hvad infantil autisme er, hvordan den viser sig, og hvilke former for støtte, der kan være hjælpsomme.
Kendetegn ved autisme
Autisme viser sig forskelligt fra person til person, men der er nogle træk, som ofte går igen. Typiske autistiske kendetegn handler blandt andet om udfordringer i socialt samspil og kommunikation. Det kan betyde, at sociale situationer opleves svære at afkode, eller at der er brug for mere tid og forudsigelighed i kontakten med andre.
Et andet gennemgående kendetegn er begrænset eller gentagen adfærd. Det kan komme til udtryk gennem stærke rutiner, særlige interesser eller behov for struktur i hverdagen. Disse rutiner og interesser kan skabe ro og forudsigelighed, men kan også være svære at ændre for personen med autisme.
Der er stor variation i graden af autisme. Nogle beskrives med let autisme, hvor de autistiske træk er mindre indgribende, mens andre har svær autisme med større behov for støtte i hverdagen.
Det er vigtigt at understrege, at ingen mennesker med autisme er ens. Autisme udtrykker sig individuelt, og derfor er det afgørende at møde den enkelte med forståelse, nysgerrighed og respekt for deres måde at være i verden på.
Forskellige former for autisme
Autisme beskrives i dag som en samlet betegnelse under autismespektret eller autismespektrumforstyrrelser. Inden for spektret kan autismen dog komme til udtryk på mange forskellige måder og i varierende grader.
Infantil autisme er en af de tidligst beskrevne former. Her viser tegnene sig allerede i de første leveår og handler især om udfordringer med social kontakt, kommunikation og fleksibilitet i adfærd. Infantil autisme betragtes som én form for autisme, men begrebet anvendes i dag sjældnere, fordi man i højere grad taler om autisme som en samlet del af autismespektret.
Atypisk autisme bruges om tilfælde, hvor symptomerne ikke passer helt ind i kriterierne for infantil autisme, fx fordi de først viser sig senere i barndommen, eller fordi de er mindre tydelige.
Aspergers syndrom var tidligere en selvstændig diagnose, kendetegnet ved udfordringer i socialt samspil, men uden forsinket sprogudvikling. I dag hører Aspergers syndrom oftest med under autismespektrumforstyrrelser, men betegnelsen bruges stadig af mange.
Savant-syndrom – ofte omtalt som savant autisme – beskriver en særlig profil, hvor et menneske både har autisme og usædvanlige evner inden for fx hukommelse, musik, matematik eller kunst. Det er dog relativt sjældent.
Det er vigtigt at understrege forskellen mellem skizotypi og autisme. Selvom der kan være overfladiske ligheder i fx social tilbagetrækning, er skizotypi en personlighedsforstyrrelse inden for det psykiatriske område, mens autisme er en medfødt neurologisk udviklingsforstyrrelse. De to tilstande er altså ikke det samme, men kan nogle gange forveksles.
Er autisme en sygdom?
Som nævnt er autisme er ikke en sygdom, men en medfødt neurologisk udviklingsforstyrrelse. Det betyder, at man er født med autisme, men at de autistiske træk kan opdages på forskellige tidspunkter i livet.
Det er vigtigt at afmystificere fordomme: Autisme er ikke noget, man kan “udvikle” senere, men en grundlæggende måde at sanse og være i verden på.
Autisme hos børn
Autisme hos børn viser sig ofte tidligt i livet, men udtrykket kan variere meget fra barn til barn. Nogle børn har tydelige autistiske træk allerede i småbørnsalderen, mens andre først får deres vanskeligheder øje på, når de møder krav i børnehave eller skole.
Tidlige kendetegn ved autisme hos små børn kan være manglende øjenkontakt, begrænset interesse for samspil med andre, forsinket sprogudvikling eller en stærk interesse for særlige rutiner og gentagne mønstre. Nogle børn reagerer meget kraftigt på sanseindtryk, fx lyde, lys eller berøring.
Der findes også tilfælde af atypisk autisme hos børn, hvor tegnene ikke er helt så tydelige, eller hvor de først viser sig senere i udviklingen. Her kan det være vanskeligt at genkende autistiske træk tidligt, hvilket kan forsinke forståelsen og støtten.
Tidlig opmærksomhed og indsats kan have stor betydning. Når omgivelserne får indsigt i barnets behov og styrker, kan man skabe rammer, der giver tryghed, forudsigelighed og mulighed for at barnet kan trives.
Hvordan kan en psykoterapeut hjælpe?
En psykoterapeut kan spille en vigtig rolle i arbejdet med autismespektrumforstyrrelser. Gennem samtaler skabes et trygt rum, hvor både børn, unge og voksne med autisme kan få redskaber til at forstå sig selv bedre og håndtere de udfordringer, som følger med diagnosen.
Terapi kan samtidig støtte i at fremhæve og styrke de ressourcer og kompetencer, som den enkelte besidder. For mange kan det give større selvforståelse, øget trivsel og bedre mulighed for at deltage i hverdagslivet på egne præmisser.
En psykoterapeut kan også samarbejde med pårørende og netværk, så familien eller omgivelserne får indsigt og redskaber til at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikling.