Man taler om fobier, når angsttilstanden bliver hæmmende for ens hverdag.
De fleste af os kender til fobier og angst i mildere grad, hvor man kan mærke, at man får kraftigere hjertebanken og svedige håndflader, når vi skal til tandlægen, ud at flyve, ind i et lille rum eller kigge ned fra altanen på 4. sal. Den lette angst er en god og meget naturlig reaktion på noget vi opfatter som farligt, da den sikrer at kroppen reagerer hurtigt i faretruende situationer. Her er der ikke tale om en sygdom, men kroppens helt egen forsvarsmekanisme. Dog kan angsten løbe løbsk og blive mere end bare uhensigtsmæssig eller irriterende. Den voldsomme angst kan føre til, at man helt undgår situationer, hvor man kan opleve det, man er angst overfor, og dermed hæmme ens hverdag betydeligt.
Det kan f.eks. være, at man er bange for at være steder, hvor der er mange mennesker, og man derfor ikke kan komme ud af sit eget hjem. I den situation, kan man sagtens have lyst til at bevæge sig afsted, men det føles som om kroppen simpelthen ikke kan. Det kan være man får kraftig hjertebanken, åndedragsbesvær, bliver svimmel og ryster.
De fleste, der lider af en fobi, er godt klar over, at deres angst ikke er proportionel med den fare, de reelt oplever. Dog kan det være svært at komme over en fobi på egen hånd, da fobien ofte bliver rodfæstet i personen.
Der findes tre typer fobier, der alle er kendetegnet ved, at man forsøger at undgå bestemte steder, ting eller situationer.
Agorafobi er en angst, der handler om at være uden for hjemmet. Ofte handler angsten om at være steder, hvor det er svært at komme væk fra, som fx i folkemængder, biografen, bussen, forretninger, koncertsale, store åbne pladser el.lign. Nogle reagerer også på at være alene, når man er væk hjemmefra.
Baggrunden for agorafobi er ofte angst for selve angsten. Man bliver fx bange for at få et panikanfald når man er ude at handle ind. Det at få et panikanfald foran andre – især fremmede, anses af mange for at være skamfuldt, og bliver på den måde en grundpille i angsten. Denne type angst kan være meget invaliderende, da personer, der lider af agorafobi, ofte vil søge at undgå de situationer de er bange for, og det kan være alt fra at handle til at tage bussen eller tage med til fest – og for nogle vil der være flere ting, de undgår.
Socialfobi er angst for sociale situationer. Man frygter at andre tænker dårligt om en, eller at man opfører sig forkert i sociale situationer. Det kan være meget svært at sige noget i sociale situationer, fordi man er bange for, at man siger det forkerte og dermed ekskluderer sig selv fra fællesskabet. Det kan være svært at spise foran andre, fordi man er bange for at spilde eller gøre noget forkert – eller gøre sig til grin foran de andre. Man er bange for at blive grinet af og latterliggjort eller ydmyget. Derfor undgår man gerne sociale situationer. Det kan være enormt hæmmende for personer med social fobi, fordi det kan gå ud over alt fra personlige relationer til skolefællesskaber og karriere. Social fobi adskiller sig fra almindelig generthed pga. graden af forpinthed og funktionsnedsættelse den lidende har.
Enkeltfobi er angst for bestemte situationer. Det findes et hav af enkeltfobier. Fx højdeskræk, angst for lukkede rum, angst for edderkopper eller slanger. Nogle er mørkeræd og nogle er angste for klovne eller fugle.
Personer med fobisk angst kan få angstanfald når de udsættes for deres fobi eller noget der minder om fobien. De kan få hjertebanken, åndedragsbesvær, blive svimle eller besvime, begynde at svede, opleve pludselig stivhed i kroppen, eller få kvalme. Samtidig bliver sådan et anfald ofte værre, fordi personen er bange for at andre opdager, at vedkommende er angst – og derfor bliver endnu mere angst.
Med fobier ved de fleste præcist, hvad der udløser angsten og forsøger derfor at undgå at blive udsat for disse ting igen.
Da fobier er en angstlidelse, er symptomerne typisk de samme som ved angst. Symptomerne kan være både fysiske og psykiske og være meget forskellige fra person til person:
Ligesom med angst, findes ikke noget entydigt svar på, hvorfor nogle udvikler fobier. Meget tyder på, at fobier opstår i et komplekst samspil mellem en medfødt biologisk sårbarhed og belastninger i livet.
Man mener, at udviklingen af fobier til en vis grad er arvelig, men at den primære årsag skal findes i konkrete oplevelser, der udvikler sig til en fobi.
Der findes gode behandlingsmulighed for angstlidelser, herunder fobier. Det er vigtigt at komme i behandling, da ubehandlet angst kan udvikle sig til en livslang lidelse. Psykoterapi anbefales som førstevalg til behandling af angstlidelser(1). Det skyldes, at effekten af psykoterapi er mere langvarig end ved medicinsk behandling, hvor der også er være risiko for bivirkninger.
Mange har også stor gavn af psykoedukation, som er undervisning i den lidelse, man har. Her lærer man fobien at kende, så man bliver bedre til at håndtere. Som pårørende kan det også være en idé at lære lidelsen at kende, så man bedre kan være der for den ramte.
Angst kan også behandles med antidepressiv medicin, hvis lægen vurderer, at det er nødvendigt. I nogle tilfælde vil man kunne få medicinsk behandling sideløbende med psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi eller eksponeringsterapi, hvor man lærer at møde det man er bange for på en konstruktiv måde.
Der findes flere forskellige psykoterapeutiske metoder, der kan afhjælpe angst, herunder fobier. Dog er det ikke alene valget af metode, der er afgørende for resultatet af behandlingen. Forskning viser nemlig, at en god og tryg relation til behandleren er mindst lige så vigtig.
Kognitiv adfærdsterapi har i undersøgelser vist dokumenteret effekt mod angst. Terapiformen tager udgangspunkt i, hvad vi mennesker tænker, opfatter og husker. Terapien giver dig mulighed for at udforske og forholde dig spørgende til dine erfaringer, tanker og handlemåder for derigennem at ændre tanker, som du finder uhensigtsmæssige.
Det er vigtigt at understrege, at mennesker er forskellige, og derfor fungerer nogle terapeutiske metoder bedre for nogle mennesker, end for andre.
Fakta om fobier
Fobier er en angstlidelse. Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark
Angst
12 pct. af befolkningen i Europa har en angstlidelse. Det svarer til 400.000 danskere
Forekomst af fobier
I løbet af livet vil op mod 30% af befolkningen udvikle en fobi
Danskere med fobi
12-15% af alle voksne danskere lider af fobier
Panikangst
Ca. 2% af befolkningen får panikanfald så hyppigt, at der er tale om diagnosen panikangst
Social angst
7 % af befolkningen udvikler social angst – 75% af disse er under 15 år, når de udvikler social angst
Kilder: Angstforeningen, Psykiatrifonden, Sundhed.dk