Social angst er en psykisk lidelse, hvor angsten for andres vurdering, kritik eller opmærksomhed kan fylde så meget, at det påvirker hverdagen. For mange betyder det en stærk uro i sociale sammenhænge – fx på arbejdspladsen, i skolen eller ved festlige begivenheder. Men med den rette støtte og behandling er det muligt at få et mere trygt og frit socialt liv.
Hvad er social angst?
Social angst – også kaldet socialfobi – er en form for angst, der opstår i sociale situationer. Det handler ikke blot om generthed, men om en dyb frygt for at blive bedømt negativt eller ydmyget foran andre.
Social angst er en tilstand, hvor kroppen og sindet reagerer med markant uro og angst i situationer, som for andre kan virke helt almindelige – fx at tale foran en gruppe, spise sammen med andre eller møde nye mennesker.
Symptomer på social angst
Symptomerne ved social angst kan variere, men nogle af de mest almindelige tegn på social angst er:
-
Hjertebanken, sveden eller rysten i sociale situationer
-
Frygt for at rødme, stamme eller opføre sig "forkert"
-
Overdreven selvkritik før, under og efter sociale interaktioner
-
Undgåelse af sociale sammenhænge – også dem, man egentlig gerne vil deltage i
-
Følelse af panik ved tanken om at være midtpunkt
-
Svært ved at tage ordet, møde nye mennesker eller udtrykke sig frit
Hvis du genkender flere af symptomerne, kan det være en god idé at tale med en fagperson om dine oplevelser.
Hvordan diagnosticeres social angst?
Hvis man ønsker at få en klinisk diagnose for social angst, skal den stilles af en specialiseret fagperson, fx en læge, og det vil ofte indebære en samtale om dine oplevelser, symptomer og hvordan angsten påvirker din hverdag – fx i sociale relationer, på arbejdet eller i uddannelsessammenhænge.
Diagnosen bygger ikke kun på enkelte episoder, men på et mønster af tilbagevendende vanskeligheder i sociale situationer. Nogle gange anvendes også spørgeskemaer eller strukturerede interviews som en del af udredningen.
At få stillet en diagnose kan være hjælpsomt for nogle, da den kan give en forklaring på de udfordringer, man oplever. Dog er en diagnose ikke i sig selv afgørende for at få hjælp. En fagperson, der er specialiseret i angst, fx en psykoterapeut eller psykolog, kan hjælpe dig med at undersøge angsten, hvor den kommer fra, og hvad du kan gøre for at få det bedre.
Social angst og hverdagen
Social angst kan påvirke mange aspekter af livet, lige fra uddannelse og arbejdsliv til venskaber og parforhold. For nogle kan det være angst for mange mennesker, der fylder mest, mens det for andre handler om frygten for at sige noget forkert.
Det er vigtigt at vide, at du ikke er alene, og at social angst er en almindelig udfordring, som mange arbejder sig ud af med støtte.
Behandling af social angst
Behandling af social angst tager udgangspunkt i den antagelse, at det er muligt at arbejde med angsten. Mange oplever en markant bedring med den rette hjælp.
De mest anvendte former for behandling social angst er:
-
Psykoterapi: Herunder fx kognitiv adfærdsterapi, som har dokumenteret effekt ved social angst.
-
Eksponeringsterapi: En gradvis og tryg tilgang til de situationer, der vækker angst.
-
Psykoedukation: Viden om social angst, som kan skabe forståelse og mindske skam.
-
Selvhjælp: Fx øvelser i at håndtere negative tanker eller mindfulness-teknikker.
-
Medicin: I nogle tilfælde anvendes angstdæmpende medicin, men det bør altid ske i samråd med en læge.
Hjælp til social angst
Hvis du oplever symptomer på social angst, er der hjælp at hente. En psykoterapeut kan støtte dig i at arbejde med angsten i et trygt og professionelt rum, hvor du gradvist kan opbygge nye strategier og større selvforståelse.
Mange oplever, at det første skridt – at række ud og tale om sin angst – er det sværeste. Men det er også ofte dét, der gør den største forske