Psykoterapeut
MPF
Vordingborg
Sussi Hertzog
Telefon
Som psykoterapeut arbejder jeg med det, der former os som mennesker – vores tanker, følelser og kropslige signaler. Jeg har en helhedsorienteret tilgang, hvor vi sammen undersøger, hvordan dine indre oplevelser hænger sammen med dine reaktionsmønstre i hverdagen.
Mange mennesker oplever i dag symptomer på angst og depression – ofte som en reaktion på indre pres, relationelle udfordringer eller langvarig belastning. I terapien arbejder vi med at forstå disse tilstande, regulere nervesystemet og skabe nye, mere hensigtsmæssige måder at være i sig selv og i relationer på.
Vi arbejder primært med nuet, men inddrager også – når det er relevant – elementer fra fortiden for at skabe en dybere forståelse af de mønstre, der påvirker dig i dag. Ofte ligger der vigtige indsigter i det, vi ikke umiddelbart sætter ord på. Jeg har en særlig opmærksomhed på netop dette – det usagte, det sansede og det, kroppen fortæller.
Vi lever i en tid, hvor mange oplever udfordringer i deres relationer – til børn, forældre, partner eller i arbejdslivet. Relationelle dynamikker kan være komplekse og krævende, og her tilbyder jeg et trygt og professionelt rum til refleksion, udvikling og forandring.
Jeg arbejder med:
• Individuel terapi
• Parterapi
• Familie terapi
Derudover arbejder jeg som familie behandler og modtager løbende anerkendelse for mit relations- og udviklingsorienterede arbejde med familier.
Jeg er uddannet socialrådgiver og har en ID-psykoterapeutisk efteruddannelse. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, hvilket er din garanti for en fagligt funderet og etisk praksis.
Oplever du, at noget er svært lige nu – i dig selv eller i dine relationer – er du meget velkommen til at tage kontakt.
Den første samtale er gratis og uforpligtende, så vi sammen kan mærke, om der er en god kontakt og et trygt fundament for et videre forløb.