Psykoterapeut
MPF
Slagelse
Psykoterapeut Tanja Bengaard
Telefon
Jeg tilbyder kropsorienteret psykoterapi til dig, der oplever stress, angst, udbrændthed eller traumereaktioner.
- Måske længes du efter mere ro, energi og mentalt overskud.
- Måske har du svært ved at være nærværende i dit liv, i dine relationer eller sammen med din familie.
-Det kan også være, at du ikke trives med dig selv, ofte føler dig presset, eller oplever konflikter på arbejdet eller i familien.
I kropsorienteret psykoterapi arbejder vi med både samtale, kroppen og nervesystemet. Heling handler ikke kun om at forstå med hovedet, men også om at kroppen får mulighed for være med og at der bliver plads til de reaktioner og beskyttelsesmønstre i et trygt tempo.
Nogle belastninger og traumer kan have rødder tidligt i livet – også i oplevelser, vi ikke nødvendigvis husker tydeligt. Derfor arbejder vi nænsomt med de spor, der viser sig i kroppen, følelserne, relationerne og de mønstre, du måske bliver ved med at gentage.
I terapien arbejder vi også med de mønstre, der måske har styret dig ubevidst i mange år. Det kan være gamle måder at beskytte dig selv på, overtilpasse dig, lukke ned for følelser, tage for meget ansvar eller have svært ved at mærke og sætte grænser.
Når du begynder at forstå dine reaktioner gennem både krop, følelser og samtale, kan du møde dig selv med mere ro og medfølelse. Du får mulighed for at slippe noget af den skam og selvkritik, der ofte følger med stress, angst, traumer og lavt selvværd.
Hos mig er der plads til både mænd og kvinder – med eller uden diagnose – som savner mere ro, retning, selvværd og overskud i hverdagen.
Jeg tilbyder både individuelle terapisessioner og et 1:1 stressforløb for dig, der ønsker et mere sammenhængende forløb og lære nye måder at tage vare på dig selv på.
Terapien foregår i trygge rammer i min klinik i Slagelse eller online.