Nogen gange sker det at livet slår knuder. Det kan være i større eller mindre grad, og indimellem føles det svært at løse dem på egen hånd. Vi oplever alle perioder, som er mere problemfyldte og udfordrende, og nogen gange er det rart og givtigt at søge støtte og hjælp.
Mit navn er Sofie Mogensen. Jeg er uddannet psykoterapeut ved ID Academy. Jeg tilbyder terapeutiske samtaler i et respektfuldt og fortroligt rum. Sammen kigger vi på de udfordringer, du oplever, og vi dykker ned i de bagvedliggende årsager gennem samtaler og øvelser. Du opnår herved en større indsigt og klarhed, som skaber afsæt for dybere forandring. Jeg ønsker at støtte dig i at finde din vej, og hjælpe dig til at finde ud af, hvordan du bedst skaber den forandring, du ønsker.