For at synliggøre psykoterapeuternes potentiale i erhvervslivet og skabe en fælles platform for dialog igangsatte Dansk Psykoterapeutforening i 2023 netværket "Psykoterapeuter i erhvervslivet", som er målrettet psykoterapeuter med ledelseserfaring.
Netværket er et forum, hvor du kan drøfte forskellige emner, udfordringer og muligheder med andre psykoterapeuter, der også har erfaring med at anvende psykoterapeutiske metoder i deres arbejde i erhvervslivet.
Netværket faciliteres af Dansk Psykoterapeutforening og startes op med en styregruppe, som Martin Borgen er tovholder på.
Netværket er relevant for alle MPF’ere og studerende, som er nysgerrige på eller som allerede arbejder med at kombinere sin psykoterapeutiske praksis med erhvervslivet.
I målgruppen har flere erhvervspsykoterapeuter organisatorisk erfaring (eksempelvis konsulent, leder, HR, coach, projektleder, underviser mfl.) eller er optaget af erhvervslivets udfordringer med trivsel, lederudvikling, forandring, kultur, stress osv.
Flere har skabt hver sin karriere portefølje af opgaver, der kombinerer vores flerfaglighed. Dagen handler bl.a. om at inspirere hinanden og dele erfaringer med brug af de mange værktøjer vi hver især arbejder med.
Hvis du ønsker at være med i netværket, kan du koble dig på gruppen via Dansk Psykoterapeutforenings medlemsplatform.
I gruppen vil der fremover komme nyt vedr. netværket, fx dato for de næste møder, ligesom det er muligt at gå i dialog med andre medlemmer i netværket mm. Hold også øje med foreningens nyhedsbrev og hjemmeside, hvor det kommende netværksmøde også vil blive annonceret.