Job
Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte familier?
27. september 2026
Hillerød Kommune
Familiehuset, Børn-, Unge- og Familieindsatser, søger to engagerede og erfarne familiebehandlere, der brænder for at skabe positive forandringer i udsatte familiers liv. Ansættelse pr. 1. november 2026. Den ene er en vikar stilling for 1 år, med evt. mulighed for forlængelse.
Er du/I vores nye kollegaer, så hører vi meget gerne fra dig/jer.
Hvem er vi
Børne, unge og familiehuset, Trollesminde består i dag af 1 leder og 24 medarbejdere. I huset finder du 4 fagteams, som alle er blandede i opgaveløft dvs. både familiebehandlere og kontaktpersoner, som samarbejder efter opgavernes behov.
Familiebehandling dækker forskellige typer af indsatser. Formålet med familiebehandling er at støtte og styrke familier, der oplever udfordringer i deres hverdag, relationer eller forældrerolle. Målet er at skabe positive og varige forandringer, der fremmer barnets trivsel og udvikling samt familiens samlede funktion. Forløbet tilrettelægges i samarbejde med familien ud fra et helhedssyn/system inddragelse mv., og strækker sig som regel over en længere periode fra 6-9 måneder.
Din hverdag
Som Familiebehandler, vil dine arbejdsopgaver særligt være rettet mod at gennemføre behandlende og udviklende samtaler og praktisk pædagogisk støttende indsatser. Indsatsen forgår både i hjemmet hos familien og/eller i ”Huset”, alt efter hvad der giver mening for opgaveløftet. Herudover består dine primære opgaver blandt andet af:
Praktisk pædagogisk støtte og behandlingsmæssige indsatser, herunder støtte og overvåget samvær.
Helhedsorienteret indsats, evt. i samarbejde med kontaktperson.
Arbejde ressourceorienteret ved inddragelse af familiens eget netværk og fagprofessionelle netværk.
Udarbejde behandlingsplaner. (Vi arbejde løsningsfokuseret og struktureret med afsæt i den helhedsorienteret arbejdsmodel – DHA). Hvert fagteams har en DHA vejleder.
Familiegruppe indsatser. F.eks. Autisme, ADHD kurser til forældre mv.
Du vil i det daglige referere til vores leder Hanne Holm Jensen.
Du bliver en del af et hus i løbende udvikling, hvor vi sammen skaber og former fremtidens tilbud til børn, unge og familier.
Hos os får du
Vi gør en stor indsat for at skabe en spændende og udfordrende arbejdsdag med variation i arbejdsopgaverne. Du vil opleve, at du får:
Dygtige fagkollegaer og sparring i teamet.
Supervision.
Tværfagligt samarbejde i en organisation, hvor der er mulighed for at være kreativ i sin opgaveløsning.
Fokus på faglig udvikling og oplæring, herunder i vores metametode.
I dagligdagen ligger vi vægt på at have det godt med hinanden. Medinddragelse og Arbejdsmiljø har en høj prioritet på flere arenaer.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet socialpædagog (eller evt. anden relevant socialfaglig uddannelse), med relevant erfaring og stort engement i arbejdet med udsatte familier. Indimellem vil du opleve at arbejde i modstand, hvorfor det er vigtigt, at du kan trives i dette felt.
Herudover, er det vigtigt for os:
At du er fleksibel i forhold til arbejdstid og har afklaret dette med evt. hjemmefronten.
At du har forståelse for den skriftlige og administrative del af arbejdet (behandlingsplaner, statusrapporter mm.)
At du er udpræget holdspiller, men samtidig også trives med at arbejde alene, når opgaverne kalder på det.
At du er åben for sparring, feedback, og samtidig evner at give feedback, vidensdeling mv. med en anerkendende tilgang.
Kan koble teori og praksis. Vi arbejder primært ud fra narrativ, systemisk, kognitiv og affektiv teori (med udgangspunkt i neuroaffektiv udviklingspsykologi).
Gerne kørekort, idet en del familier mv. også bor mere landligt.
At du er indstillet på, at arbejde op til 8 weekender om året.