Job
Vil du gøre en reel forskel for børn og unge - i et team, der står sammen? Børne- og ungerådgiver til Myndighedsteamet

Frederiksværk
Vil du gøre en reel forskel for børn og unge - i et team, der står sammen? Børne- og ungerådgiver til Myndighedsteamet
Ansøgningsfrist

23. august 2026

Ansøger

Halsnæs Kommune

Nogle jobs vælges med hovedet.
Andre med hjertet.
Dette kræver begge dele.

Vi søger en børne- og ungerådgiver til vores myndighedsteam for børn og unge i alderen 9–17 år – en stilling på 37 timer, som ønskes besat hurtigst muligt. Vi mangler dig som vores nye kollega, og vores familier mangler en dygtig børne- og ungerådgiver til at hjælpe dem et svært sted i livet.

Stillingen rummer både stor faglig alvor og stor menneskelig betydning. Du vil arbejde med børn og familier i komplekse livssituationer, hvor det, du gør og beslutter, har betydning – ikke bare juridisk, men reelt i hverdagen og i andre menneskers liv.

Om rammen for dit arbejde

I Halsnæs Kommune har vi siden januar 2024 samlet myndigheds- og indsatsområdet som led i implementeringen af Barnets Lov. Det betyder, at vi arbejder målrettet for tidlig, sammenhængende og meningsfuld indsats for børn og familier på tværs af fagligheder og livsfaser.

Vi er en mindre kommune, og det mærkes positivt ved bl.a.:

  • Kortere beslutningsveje
  • Tættere samarbejde med skoler og dagtilbud
  • Mulighed for at arbejde med barnets netværk tæt på deres levede liv og hverdag

Vi prioriterer lokale løsninger og har stærke interne samarbejdspartnere, blandt andet familiebehandlere, kontaktpersoner, eget aflastningstilbud i Hundested samt skole-dagbehandling.

Teamet – faglighed med plads til mennesker

Myndighedsteamet 9–17 er en del af Børne- og Ungeafdelingen, som samlet består af 8 teams. Vi er 18 kolleger i teamet, heraf 12 børne- og ungerådgivere, og vi ledes af to teamledere med fokus på:

  • Høj tilgængelighed
  • Faglig sparring
  • Udvikling frem for kontrol
  • Trivsel og arbejdsglæde

Vi er et team med ambitioner, humor, ordentlighed og ærlighed. Vi kan tale om det svære, grine sammen, og du kan være sikker på at have en kollega ved din side, når opgaverne kræver det. Således har vi i teamet prioriteret, at alle sager altid har tilknyttet en rådgiver-makker, da det både styrker den faglige kvalitet og kontinuitet, men også er en vigtig arbejdsmiljømæssig prioritering, som sikrer, at du ikke står alene med ansvar, svære vurderinger og beslutninger i komplekse og alvorlige sager.

Vi tilstræber sagsstammer, der tager højde for både faglige interesser og familiers livsfaser, så familierne oplever kontinuitet og sammenhæng.

Dit arbejde vil bl.a. bestå i

  • Udarbejdelse af screeninger, afdækninger, børnefaglige undersøgelser og børne- og ungeplaner
  • Afgørelser efter bl.a. Barnets Lov
  • Samtaler med børn og familier, hvor inddragelse sker trygt, respektfuldt og meningsfuldt
  • Samarbejde med familiebehandlere og øvrige faggrupper om gode, bæredygtige løsninger
  • Løbende faglig refleksion, alene og sammen med kolleger
  • At lave det fede sociale arbejde, hvor du vil få mulighed for at sætte dig selv i spil i relevante løsninger
  • At udvikle nye måder at arbejde på med udgangspunkt i intentionerne bag Barnets Lov
  • At være en del af et fagligt engageret team, hvor der målrettet arbejdes med at lave de gode løsninger sammen med familierne og vores kollegaer
  • At være på en arbejdsplads, hvor vi videreudvikler vores kompetencer sammen

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Trives i en hverdag, hvor tempoet kan skifte, og prioriteringer ændrer sig
  • Tør bringe dig selv i spil i relationen til familierne
  • Arbejder selvstændigt, men ved, hvornår du skal række ud
  • Sætter pris på tæt ledelsesmæssig opfølgning og faglig sparring
  • Har solide IT-kompetencer og accepterer, at myndighedsarbejde også er administrativt

Er du nyuddannet, tilbyder vi mentorordning, så du ikke står alene.

Det tilbyder vi dig og dine kollegaer

  • Et fagligt stærkt og omsorgsfuldt arbejdsmiljø
  • Tæt sparring med kolleger og ledelse
  • Ekstern supervision og teamdage
  • Fokus på metodeudvikling
  • Mulighed for kompetenceudvikling ud fra vores kompetenceudviklingsstrategi
  • Reel fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
  • En arbejdsplads midt i Frederiksværk – uden trafikstress (man kører mod trafikken) og med en uhøjtidelig stemning