Job
TUBA Odense søger frivillige terapeuter eller psykologer til individuel terapi
16. september 2026
TUBA
Vil du gøre en forskel for unge, der er vokset op i en familie med misbrug? Og har du lyst til at blive en del af et engageret fællesskab af professionelle frivillige, hvor du får både erfaring, supervision og faglig udvikling?
Vi søger tre frivillige til vores afdeling i Odense, som kan have individuelle samtaleforløb med unge. Samtaleforløbene foregår om tirsdagen i tidsrummet 16:00-20:30.
TUBA tilbyder terapi og rådgivning til unge mellem 12-35 år fra familier med misbrugsproblemer. Vores tilbud består af onlinerådgivning, undervisning, individuelle samtaler og gruppeterapi i kortere eller længerevarende forløb. De unge, der kommer hos TUBA, er meget forskellige både i livsvilkår, anskuelser og terapeutiske mål. Terapeuter i TUBA har derfor brug for et bredt repertoire af metoder for at kunne matche de unges behov. Se mere om TUBAs faglige profil på https://www.tuba.dk/sagen-arbejdet/den-faglige-profil
Arbejdsopgaver og forventninger:
Som terapeut i individuelle forløb:
- Har du 3 samtaler med unge i alderen 18-35 år, tirsdag i lige uger.
- Har du 1 samtale med unge i alderen 18-35 år og efterfølgende supervision, tirsdag i ulige uger.
- Indgår du som en aktiv del af dit frivillighold, f.eks. ved at deltage i fælles aftensmad, når du er på vagt.
Alle frivillige forventes, at:
- Bruge FIT i forbindelse med terapien. Du vil blive introduceret til FIT.
- Formulere sig på skrift i forbindelse med terapinoter og forlængelsesansøgninger.
- Indgå i almindeligt kontorfællesskab (lave kaffe, rydde op mv.).
- Deltage i obligatoriske faglige oplæg.
- Deltage aktivt til obligatoriske supervisioner.
Stillingskrav:
- Du er enten psykolog eller eksamineret psykoterapeut fra en 4-årig uddannelse. I særlige tilfælde kan der dispenseres for frivillige psykoterapeuter eller psykologer, der er studerende på sidste halve år af uddannelsen.
- Du skal kunne forpligte dig til at arbejde et år som frivillig i TUBA, da det er vigtigt for vores unge, at vi tilstræber størst mulig stabilitet i forløbene.
Andre vigtige kompetencer:
Vi leder efter dig, som:
- Har psykoterapeutisk erfaring eller anden relevant erfaring.
- Har kendskab til flere terapeutiske metoder.
- Besidder evnen til selv og i supervisionen at kunne reflektere over egen praksis.
- Er et åbent, nærværende og engageret menneske.
TUBA tilbyder:
- Et givende og livsbekræftende arbejde med unge i et udviklende fagligt miljø med engagerede kolleger.
- Terapeutisk erfaring med unge.
- Løbende supervision og sparring.
- Indføring i TUBAs værdier, faglige profil, terapeutiske struktur samt viden om målgruppen.
- Introduktion til og erfaring med brug af Feedback Informed Treatment (FIT).