Job
Sygeplejerske - Retssexologisk Klinik
10. august 2026
Region Midtjylland
Erfaren sygeplejerske til Retssexologisk Klinik
I Retssexologisk Klinik, Retspsykiatrisk Afdeling, udvider vi sygeplejerskegruppen, og søger en erfaren sygeplejerske, der har lyst til at arbejde i en højt specialiseret og meningsfuld funktion.
Dette er en sjældent udbudt mulighed for at få indblik i og erfaring med det retssexologiske område. Du bliver en del af et lille, dedikeret team, hvis kerneopgave er at nedbringe risikoen for seksuel kriminalitet i samfundet.
Om klinikken
Vi behandler patienter, der har begået seksuel kriminalitet. Vores behandlingstilbud er tværfagligt og kan bestå af medicin, psykoterapi, gruppeterapi, støttende samtaler, diætistforløb og fysioterapi.
Afhængigt af dine kompetencer og interesser kan du som sygeplejerske varetage både forsamtaler og psykoterapeutiske forløb. Derudover vil du stå for sundhedssamtaler, igangsættelse af medicinsk behandling i samarbejde med klinikkens læge samt opfølgning på behandlingsforløb.
Vores patienter har meget forskellige baggrunde og funktionsniveauer. Det er derfor vigtigt, at du kan tilpasse din tilgang og møde patienterne med respekt og omsorg – også når deres kriminalitet kan være udfordrende at rumme.
Dine arbejdsopgaver
- Forløbsansvar for en mindre gruppe patienter
- Behandling af de patienter der får kønsdriftsdæmpende medicin
- Forsamtaler, støttende samtaler og evt. psykoterapi
- Sundhedssamtaler og medicinske opgaver i samarbejde med læge
- Udarbejdelse af risikovurderinger, udtalelser, mv.
- Bidrage til den faglige udvikling og teamets samarbejde
Der er en høj grad af selvstændighed i opgavetilrettelæggelsen, og du bliver en vigtig del af et fagligt stærkt team. Vi lægger stor vægt på faglig udvikling bl.a. gennem supervision og undervisning både internt og i det landsdækkende behandlingsnetværk.
Vi søger dig, som
- er en erfaren sygeplejerske, gerne med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
- trives med tværfagligt arbejde i et mindre team
- ønsker at bidrage til at fastholde og udvikle behandlingsarbejdet på et højt fagligt niveau
- kan møde patientgruppen med professionalisme, omsorg og nysgerrighed
Erfaring fra både psykiatri og somatik vil være en fordel, ligesom erfaring med støttende samtaler eller psykoterapi vægtes. Vi forventer dog ikke, at du har erfaring med patientgruppen. Du får en grundig introduktion og oplæring, tilpasset dine behov.