Job
Socialfaglige medarbejdere med stærke relationelle kompetencer søges til Center for Børn, Unge og Familier

Socialfaglige medarbejdere med stærke relationelle kompetencer søges til Center for Børn, Unge og Familier
Ansøgningsfrist

20. oktober 2026

Ansøger

Aarhus Kommune

il du gøre en forskel for børn og familier – og trives du i et tværfagligt miljø, hvor du kan bruge dine faglige og relationelle kompetencer hver dag? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Center for Børn, Unge og Familier

I center for Børn, Unge og Familier har vi myndighedsansvaret for kommunens indsatser for børn og unge i alderen 0-18 (23) år med behov for særlig støtte efter Barnets Lov og Serviceloven. Vi arbejder både på social- og specialområdet. Centeret består af Modtagelsen, Distriktsrådgivningen, Døgnrådgivningen og Specialrådgivningen.

Relationel velfærd er vores fælles faglige fundament, hvor vi tager afsæt i barnets og familiernes ønsker, håb og drømme. Det handler om at have et helhedssyn og et ressourcefokuseret blik på de børn og familier, vi arbejder med.

Hos os får du et varieret og spændende job, hvor du får mulighed for at bringe dine egne kompetencer i spil og udvikle dig fagligt. Du bliver taget godt imod gennem et introprogram, der sikrer dit kendskab til lovgivningen, organisationen og vores praksis, og du får tæt ledelsesmæssig sparring i din opstartsperiode. I hverdagen bliver du en del af et tværfagligt team af skønne og dygtige kollegaer, og du får adgang til både supervision og ugentlige teammøder med sagssparring sammen med leder og kollegaer. Samtidig tilbyder vi en fleksibel hverdag, hvor du har stor frihed til at planlægge din opgaveløsning med mulighed for hjemmearbejde. Vi er en arbejdsplads, der prioriterer et godt arbejdsmiljø for alle.

Vi søger…

Socialfaglige medarbejdere til distriktsrådgivningen, som får en særlig opgave i forhold til at yde råd og vejledning, være den tidligere forbyggende indsats eller støttende indsats fx i form an familiebehandling eller specialpædagogisk vejledning i distriktets egne sager.

I distriktsrådgivningen yder vi råd og vejledning, iværksætter og yder tidligt forebyggende indsatser jf. § 30 og støttende indsatser jf. § 32 samt behandler sager om kompensations ydelser jf. § 86, tabt arbejdsfortjeneste jf. § 87 samt afløsning jf. § 84/90.

Vi arbejder i lokalforankrede tværfaglige teams. I alle teams vil der være medarbejdere med særlige kompetencer indenfor, hhv. børn, unge, familiebehandling, specialpædagogik og kompensationsydelser. Medarbejdere med særlige faglige kompetencer indgår i et fagligt spor på tværs af afdelinger og teams med henblik på at vedligeholde og udvikle specialiseret faglighed.

Et arbejde i Center for Børn, Unge og Familier er alsidigt. Som socialfaglig medarbejder vil du bl.a.:

  • Løbende inddrage børn, forældre og netværk med udgangspunkt i familiens ønsker, håb og drømme for forandring.

  • Håndtere underretninger.

  • Udarbejde screeninger jf. BL § 18

  • Deltage på netværksmøder.

  • Yde råd og vejledning til familier i udsatte positioner.

  • Iværksætte og yde tidligt forebyggende indsatser jf. § 30.

  • Iværksætte og yde støttende indsatser jf. § 32.

  • Følge op på og løbende justere indsatser.

For at du lykkes bedst i opgaven, så har du:

  • En socialfaglig eller psykologisk baggrund som ex. familiebehandler, psykolog, pædagog, lærer eller socialrådgiver.

  • Lyst til at arbejde relationelt og tage udgangspunkt i familiernes ønsker, håb og drømme.

  • Glad for (tværfagligt) samarbejde og kan lide at arbejde tæt med dine kollegaer og bidrager aktivt til både det faglige og sociale fællesskab.

  • Kendskab eller interesse for specialpædagogisk arbejde.

  • Åben, lyttende og fleksibel i opgaveløsningen.

  • Evnen til at strukturere og balancere din tid mellem kontakten til familierne og den lovpligtig dokumentation og administrative opgaver.