Job
Rusmiddelbehandler til i Nyborg Fængsel og arrest
12. august 2026
Novavi
Har du en socialpædagogisk, social- eller sundhedsfaglig uddannelse og erfaring med rusmiddelbehandling ? Vil du arbejde i et dynamisk miljø, hvor du kan være med til at skabe positive forandringer for indsatte med problemer med rusmidler? Så er dette måske noget for dig.
Om stillingen
Fonden Novavi varetager den samlede rusmiddelbehandling i Nyborg fængsel og arrest. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer i vores ambulante team og du vil derfor få din gang i både fængsel og arrest regi.
Derudover bliver du en del af et fagligt stærkt og dedikeret behandlerteam på i alt 10 medarbejdere.
Dine hovedopgaver vil være:
- Motiverende samtaler
- Individuelle samtaleforløb og gruppeforløb
- Psykoedukation
- Journalføring og dokumentation
- Samarbejde med Danmarks fængslers øvrige medarbejdere med fokus på at understøtte en helhedsorienteret behandlingsindsats.
I Novavi anvender vi en række forskellige metoder med hovedvægt på kognitiv terapi, Motivational Interviewing (MI), Mindfulness Based Relapse Prevention og en systemisk familieorienteret tilgang. Det er derfor en fordel hvis du kendskab til og erfaring med at anvende flere af disse metoder.
Vi søger dig der:
- Har relevant socialpædagogisk, social- eller sundhedsfagliguddannelse, gerne med erfaring fra rusmiddelbehandling
- Trives med individuelle samtaler
- Lyst til at arbejde både selvstændigt og tværfagligt og kan bidrage tydeligt med din egen faglighed
- Er omstillingsparat, samarbejdsorienteret og engageret i at udvikle dine kompetencer
- Kommunikerer klart, både mundtligt og skriftligt, og møder andre med en anerkendende tilgang.
- Har drive og ønsker at bidrage til både faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø
- Kan se det meningsfulde i at samarbejde bredt med forskellige faggrupper i både fængsel og arrest.
Hvem er vi?
Fonden Novavi har, som Danmarks største private udbyder af alkohol- og stofbehandling, lang erfaring med behandling og forebyggelse af misbrug. Vores indsatser har som mål, at alle skal kunne leve et liv uden styrende rusmidler.
Som behandlingstilbud værdsætter vi et nærværende, anerkendende og visionært miljø præget af høj faglighed og et sundt arbejdsmiljø.
Vi har fokus på, at de, der er i vores behandlingstilbud, til enhver tid får velkvalificeret behandling med respekt og omsorg for den enkelte.
Vi tilbyder:
- En dynamisk arbejdsplads i en organisation med engagerede kolleger og en uformel omgangstone
- Faglig udvikling og strukturerede supervisionsforløb.
- Et arbejde med mening, hvor du vil kunne gøre en positiv forskel for mange menneskers livskvalitet.