Job
Recovery-Mentor søges til åbent afsnit C3, Psykiatrisk Center København, Bispebjerg matriklen
21. august 2026
Region Hovedstaden
Vil du være en del af et meningsfuldt arbejde, hvor dine levede erfaringer med recovery gør en forskel?
Åbent afsnit C3 søger en Recovery mentor, så vi sammen kan fortsætte med vores recovery-orienterede tilgang og blive ved med at skabe endnu bedre muligheder for patienter, der er i gang med deres egen recovery-proces.
Om afsnit C3
Du bliver en del af et velfungerende åbent afsnit med et højt fagligt niveau og en høj medarbejder og patienttilfredshed. Det har vi blandt andet på grund af et rigtig godt arbejdsmiljø og mange erfarne, engagerede og fagligt kompetente medarbejdere.
Vores team består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der i det daglige støttes af socialrådgivere, læger, psykologer, ergoterapeuter og fysioterapeuter i afdelingen. Du bliver en del af et afsnit med en erfaren oversygeplejerske og en fast overlæge, der vægter indflydelse og medinddragelse højt – og vi arbejder målrettet med arbejdsmiljø, faglig udvikling, og trivsel.
Om jobbet som recovery-mentor
En recovery-mentor i Region Hovedstaden arbejder med tre kerneopgaver:
- Individuelle samtaler med patienter.
- Gruppeforløb/gruppeaktiviteter.
- Brobygning til tilbud både inden og uden for psykiatrien.
Derudover har recovery-mentoren en væsentlig opgave i at bidrage til et recovery-orienteret sprog og adfærd i personalegruppen.
Hverdagens Recovery Indefra
Hverdagens Recovery Indefra er et fireårigt metodeudviklingsprojekt om brobygning til civilsamfundet fra indlæggelse på Psykiatrisk Center København
Recoverymentorerne får en central rolle som brobyggere mellem patienter og civilsamfundsaktører. Sammen med projektgruppen støtter recoverymentorerne patienter i at tage de første skridt ud i aktiviteter, fællesskaber og sociale sammenhænge uden for behandlingspsykiatrien.
En typisk arbejdsdag
Som recovery-mentor bliver du en del af personalegruppen på lige fod med andre faggrupper. Din faglighed bygger på dine levede erfaringer med egen recovery, og du vil inddrage disse aktivt i arbejdet med patienter og personale.
Arbejdsopgaverne kan variere fra dag til dag, men vi forestiller os at du i samarbejde med dine kollegaer igangsætter og deltager i meningsfulde aktiviteter sammen med patienterne enten individuelt eller i gruppe.
Derudover kan du deltage i samtaler med patienter og deres pårørende samt bringe brugerperspektivet ind i de forskellige møder. Du vil kort sagt være med til at styrke den enkeltes recovery-proces ved at tilbyde individuel støtte og dine egne levede erfaringer.
Krav og kvalifikationer
Du har/har haft en psykiatrisk diagnose, og du har været tilknyttet hospitalspsykiatrien. Desuden har du egne erfaringer med og viden om psykiske vanskeligheder, rehabilitering og egen recovey-proces.
Du har været i gang med din recovery-proces på en måde, der gør at du formår at vurderer, i hvilke situationer inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for patienten, og hvornår du i stedet skal rumme patientens aktuelle udfordringer.
Vi forventer at:
- Besidder IT-kompetencer på brugerniveau.
- Kan arbejde professionelt ud fra egne erfaringer i mødet med patienter.
- Er god til at motivere andre til at udvikle sig og til at skabe relationer.
- Kan rammesætte og styre samtaler med patienter.
- Kan arbejde selvstændigt og indgå i et tværfagligt teamsamarbejde.
Vi tilbyder
- Peeruddannelsen + en grundig introduktion til funktionen og selve afsnittet.
- Erfa-fællesskab og sparring med andre recovery-mentorer.
- Netværk med recovery-mentorer på tværs af centret.
- En koordinerende recovery-mentor til løbende sparring lokalt.