Job
Familiebehandler til spædindsats og kerneopgaven Familiehuset
10. november 2026
Ballerup Kommune
Brænder du for at skabe forandring i udsatte familier
Ser du værdien I at understøtte børns almene fællesskaber
Har du erfaring med familiebehandlingsopgaver
Brænder du for udstrakt tværfaglighed
Er du parat til at gå tidligt og fleksibelt ind i opgaven
Er du uhøjtidelig og kan du skabe positiv energi omkring dig.
Så er det måske dig, der er vores nye kollega.
Dine vigtigste opgaver
Familiebehandlernes arbejdsfelt består af familieorienteret rådgivning, støtte og behandling i forhold til udsatte børn og unge. Vi arbejder med familier, der er udfordrede på flere livsområder, og indsatsen foregår både i Familiehuset og i familiernes eget hjem.
Vi yder Familiebehandling jf. barnets lov §29, 30 & 31, 30 & 32, herunder flere gruppeforløb såsom gravid/spædgrupper, Cool Kids og Chilled, socialgruppe, psykoedukationsgrupper ift. diagnoser, søskendegrupper, flerfamilieterapi m.v.
Aktuelt søger vi en kollega til vores spædgrupper. Spædgrupperne tilbyder forløb til sårbare familier, hvor der fokuseres på familiedannelse og tidlig relationsdannelse. Mødre og børn mødes i Familiehuset to gange ugentligt, hvor der arbejdes med den tidlige relationsdannelse, samt moderskabet. Derudover aflægges hjemmebesøg, hvor far også inddrages. I forbindelse med fars barsel tilbyder vi et fædregruppeforløb.
Vi indgik i slutningen af 2024 et 4-årigt samarbejde med Social og Boligstyrelsen med fokus på tidlig indsats til alle spædbørnsfamilier ud fra et ”åben dør princip”. Det forventes derfor i den forbindelse, at den nye medarbejder afholder åben, anonym rådgivning, samt indgår i individuel metodebaseret forebyggelse og behandling af efterfødselsreaktioner.
Udover spæd-arbejdet forventes det, at du tager forløb i det resterende familiehus, som vil være almene §30 og §32 familiebehandlingsopgaver.
Dine kompetencer
Vi søger en kollega med relevant familieterapeutisk efteruddannelse og erfaring:
Som har barnet i centrum
Har viden og erfaring om spædbørns udvikling, samt tilgange til at støtte sårbare spædbarnsforældre i familie- og relationsdannelse
Har viden og erfaring om børn og familier med psykiatriske diagnoser, samt angst, depression, voldsproblematikker, spiseforstyrrelser m.m.
Har erfaring med at skabe udvikling for børn og familier gennem familieorienterede indsatser
Har fyldig viden om børn og unge generelt, samt erfaring med at yde rådgivning og behandling
Har et udpræget tværfagligt mindset
Trives med at gå fleksibelt og tidligt ind i en opgave
Er indstillet på at have skiftende og fleksible arbejdstider
Er skriftligt velformuleret og systematisk i sin tilgang
Kan arbejde fagligt velfunderet og fleksibelt i en kommunal virkelighed med forskelligartede opgaver, opdrag og samarbejdsrelationer
Kendskab til de anvendte metoder: Newborn Behavioral Observations (NBO), Interpersonel psykoterapi (IPTP) og working model of the child vil være en fordel.
Det får du hos os
Vores medarbejdergruppe består af særdeles kompetente, mildt specialiserede familiebehandlere, som er tværfagligt sammensat af pædagoger, psykologer og socialrådgivere. Der er adgang til intern og ekstern supervision, kollegial sparring m.v.
I Familiehuset prioriterer vi høj faglighed, udvikling og engagement. Vi vægter en rar kollegial stemning og gør os umage med at have en faglig, uhøjtidelig og social samarbejdskultur. Vores teoretiske og metodiske tilgange tager blandt andet afsæt i narrative, systemiske, løsningsfokuserede, kognitive, mentaliseringsbaserede, compassionfokuserede og neuroaffektive forståelser og metoder.
Hvem er vi
Familiehuset er en del af det særlige børneområde i Center for Børne- og Ungerådgivning (C-BUR), som rummer Børne- og ungeafsnittet, PPR, Sundhedsplejen og en række andre fagligheder. I Ballerup arbejder vi med et fokus på opgaven, tværfaglighed og tidlig indsats. Det betyder, at du er tidligt med i forløbet med barnet/den unge og familien. Du er med til at forme opgaven sammen med familien, samt det faglige og private netværk. I takt med barnets lov er vi i færd med at gentænke vores indsatser, så de matcher de krav, barnets lov indeholder.