Job
Familiebehandler til Familiehuset Elektravej

Familiebehandler til Familiehuset Elektravej
Ansøgningsfrist

5. august 2026

Ansøger

Familiehuset Elektravej

En af vores dygtige kollegaer har fået nyt job. Derfor søger vi en ny familiebehandler til Familiehuset Elektravej i Rødovre Kommune.

Dine arbejdsopgaver

Som familiebehandler arbejder du i både korte og længerevarende forløb med familier fra forskellige kulturelle og socioøkonomiske baggrunde, der oplever vanskeligheder i familielivet. Vi ser en stigende andel af indsatser efter Barnets Lov § 30.

Din rolle vil bl.a. omfatte

  • terapeutiske samtaler med familier, forældre, børn samt par
  • videobaseret og/eller samspilsfokuseret behandling
  • netværkskonsultationer
  • afrapportering af indsatser og statusmøder.

Ofte vil du indgå i tæt samarbejde med rådgivere fra Familieområdet. Der er tit også et tværfagligt samarbejde med PPR, dagtilbud, skoletilbud og psykiatri, eksempelvis i form af netværksmøder.

Vi arbejder med et multiteoretisk afsæt, primært inspireret af det narrative og mentaliserings-baserede perspektiv. Den metodiske tilgang tilpasses opgavens karakter og besluttes i dialog med familien.

Din profil - Hvem er du?

Vi søger en kollega, som

  • har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • har en familieterapeutisk efteruddannelse
  • har erfaring med lignende opgaver og et solidt metodisk fundament
  • kan arbejde både selvstændigt og i tværfagligt samarbejde
  • er reflekterende, nysgerrig og åben over for faglig sparring og supervision
  • er velformuleret i skrift og vant til at arbejde i Microsoft Office.

Derfor skal du vælge os
Hvem er vi?

Familiehuset er en del af Social-, Familie- og Borgerservice i Rødovre Kommune. Vi arbejder med tidlige og forebyggende indsatser efter Barnets Lov §§ 30, 32 og 81 – med det formål at skabe rammer for et trygt og meningsfuldt børne-, unge- og familieliv.
Vi er også en del af Rødovre Kommunes Fødselssamarbejde – et tværfagligt samarbejde mellem jordemødre, sundhedsplejersker og privatpraktiserende læger med fokus på gravide og nybagte forældre.
I Familiehuset finder du familiebehandlere, psykologer, specialpædagogiske konsulenter og en administrativ medarbejder. Her er desuden ungdomsboliger som personalet i Ungehuset har ansvar for. Dem har vi også et tæt samarbejde med.
Som Familiehus er vi drevet af at børn får den udviklingsstøtte, de har behov for. Det gør vi bl.a. ved at hjælpe familier med at skabe de bedst mulige rammer. Derfor gør vi meget for at møde familierne i øjenhøjde og med respekt, nysgerrighed og troværdighed. Desuden er det vigtigt for os at møde, se og forstå hver familie og unge som de unikke mennesker de er. Det betyder, at vi ser ydmyghed, nysgerrighed, vedholdenhed, respekt, troværdighed og ikke mindst tillid som væsentlige og efterstræbelsesværdige værdier.

Hvad kan vi tilbyde?

  • en arbejdsplads med højt fagligt niveau, tæt kollegialt samarbejde og ekstern supervision
  • familievenlige fysiske rammer og fleksible arbejdstider
  • en uhøjtidelig tone og et stærkt fællesskab med plads til grin og sociale arrangementer
  • en sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, massage og helbredstjek.