Job
Familiebehandler eller erfaren familiekonsulent

Familiebehandler eller erfaren familiekonsulent
Ansøgningsfrist

27. maj 2026

Ansøger

Kerteminde Kommune

GENOPSLAG – måske er det dig, vi mangler?
Vi søger fortsat den rette kollega til Familiehuset – og måske er det netop dig, der skal være en del af vores fællesskab.
Vil du arbejde tæt med børn, unge og familier og være med til at skabe udvikling i komplekse livssituationer?
Så er det måske dig, vi søger som familiebehandler eller familiekonsulent i Familiehuset i Kerteminde Kommune.
Vi søger en fagligt stærk, engageret og relationskompetent medarbejder med tiltrædelse den 15. august eller 1. september 2026.
Hos os bliver du en del af et fagligt ambitiøst miljø med  høj kvalitet i indsatserne, stærkt kollegialt fællesskab og fokus på samarbejde, refleksion og udviklingskvalitet i arbejdet med børn og familier.

Om stillingen:

Du bliver en del af Familiehuset i Kerteminde Kommune, som består af familiebehandlere, kontaktpersoner, familiekonsulenter og psykologer.
Vi arbejder med målrettede og fleksible indsatser primært efter Barnets Lov § 30 og § 32, og indsatsen tilrettelægges med afsæt i den enkelte families behov.
Dine opgaver vil bl.a. være:

  • at støtte forældre i at skabe struktur, trivsel og positive samspil med deres børn
  • at arbejde med relationer, tilknytning og udvikling i familien
  • at planlægge, gennemføre og evaluere forløb
  • at samarbejde tæt med familien og øvrige fagpersoner omkring indsatsen

Indsatserne foregår dér, hvor det giver bedst mening – f.eks. i hjemmet, daginstitutioner, skoler eller i Familiehusets lokaler.
Arbejdsdagen er fleksibel og i høj grad selvtilrettelagt. Arbejdstiden ligger primært på hverdage med varierende arbejdstider.

Vores faglige tilgang:

Vi arbejder i Familiehuset med afsæt i en systemisk og neuroaffektiv forståelse, hvor barnet og familien ses i samspil med sine relationer, omgivelser og udviklingsforudsætninger.

Hvem er du?

Du har en  pædagogisk, socialfaglig eller anden relevant grunduddannelse samt efteruddannelse inden for familieområdet.
Vi lægger vægt på, at du:

  • har stærke relationskompetencer
  • kan varetage behandlings- og evt. terapeutiske forløb for børn, unge og familier
  • har viden om tilknytning og børns udvikling
  • kan arbejde systematisk, målrettet og dokumenterende
  • trives og bidrager i det tværfaglige samarbejde
  • kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
  • har viden om og gerne erfaring med den neuroaffektive tilgang.
  • kan arbejde med familiernes struktur, dynamikker og udviklingsprocesser.

Vi tilbyder

  • et fagligt stærkt og engageret arbejdsmiljø
  • tæt og tilgængelig faglig ledelse og kollegial sparring
  • løbende supervision og mulighed for kompetenceudvikling
  • høj grad af fleksibilitet i opgaveløsningen
  • mulighed for at præge det faglige arbejde og indsatsen i praksis

Vi er organiseret tværfagligt, og samarbejdet på tværs er en naturlig del af hverdagen.