Job
Erfaren underviser og holdlærer søges til Psykoterapeutisk Institut

København K.
Erfaren underviser og holdlærer søges til Psykoterapeutisk Institut
Ansøgningsfrist

22. juni 2026

Ansøger

Psykoterapeutisk Institut

Psykoterapeutisk Institut søger en ny underviser med høj faglighed, kompetence og engagement, der også ønsker at varetage funktionen som holdlærer på uddannelsens 3. og 4. år.

Om Psykoterapeutisk Institut
Vi har uddannet psykoterapeuter siden 1982, og Psykoterapeutisk Institut er derfor et veletableret og velkendt institut. Vi er desuden et sted for inspiration, samhørighed, integritet og udvikling baseret på humanistiske værdier og et eksistentielt livssyn.

Det er vores ambition at uddanne psykoterapeuter med høj faglighed, personlig integritet og solid relationel kompetence. Vores undervisere brænder for de studerendes faglige og personlige udvikling.

Om stillingen

Vi forventer, at du er fagligt velfunderet og brænder for psykoterapien. Som underviser skal du kunne undervise i Carl Rogers’ kernekompetencer, overføring/modoverføring og den neuroaffektive psykoterapi.

Vi forventer også, at du engagerer dig i de studerendes udvikling og, særligt som holdlærer, optræder som en central figur for både den enkelte studerende og hele holdet. De studerende gennemgår en stærk og til tider overvældende proces, som vi forventer, at du kan vejlede og støtte dem i.

Vi forventer, at du:

  • kan undervise i hverdagen, mandag-onsdag, og i weekenden, fredag-søndag
  • kan undervise tre dage ad gangen fra kl. 10-17, ca. 6-9 dage pr. semester
  • deltager i undervisermøder, kurser og supervision
  • har en 4-årig psykoterapeutuddannelse
  • er medlem af Dansk Psykoterapeutforening eller Dansk Psykolog Forening
  • har minimum 4 års undervisningserfaring
  • har minimum 4 års erfaring med psykoterapeutisk arbejde

Ansættelsesforhold og kontakt
Vi tilbyder et engageret fagligt miljø, tæt samarbejde med uddannelsens ledelse, faglig sparring, undervisermøder og mulighed for at bidrage til udviklingen af en veletableret psykoterapeutuddannelse.

Ansættelsen vil være på konsulentbasis med henblik på tiltrædelse i efteråret 2026.

Du bedes sende en motiveret ansøgning samt CV senest den 22. juni. Du er desuden velkommen til at kontakte os på tlf. 28 91 38 88 eller skrive til cecilia@psykinst.dk, hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål.