Job
Er du sygeplejerske og vil du arbejde i et team, der behandler patienter med en ikke-psykotisk sindslidelse?
16. oktober 2026
Region Hovedstaden
i søger lige nu en sygeplejerske til vores team for ikke-psykotiske lidelser. Du bliver en del af et ambulatorie, der prioriterer faglig udvikling og arbejdsglæde. Vores hverdag er præget af godt sammenhold, tæt tværfaglig sparring og højt til loftet.
Hvad skal du lave?
Du bliver klinisk kontaktperson for patienter med en ikke-psykotisk lidelse som fx depression, personlighedsforstyrrelser, angstlidelser eller PTSD. Behandlingsforløbene varer typisk op til et halvt år og involverer ambulante samtaler, medicinering, hjemmebesøg, udebesøg, gruppebehandling og netværksmøder.
Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vi behandler en gruppe af patienter, der alle har det tilfælles at de har et lavt funktionsniveau, en ikke-psykotisk lidelse og et behov for en tværfaglig behandlingsindsats.
I din rolle ligger der også en koordinerende funktion i forhold til den tværfaglige behandlingsindsats, relevante tilbud såsom forskningsprojekter og andre samarbejdspartnere, herunder også pårørende. Vi har ugentlige behandlingskonferencer og der er jævnligt supervision samt makkermøder ved den behandlingsansvarlige psykiater og teamets specialpsykolog.
Desuden bliver nogle af dine arbejdsopgaver:
Afholde gruppebehandling ud fra manual i DAT/KAT
Individuelle samtaler med fokus på behandlingsmål
Dokumentation og oplæg til behandlingsplaner
Medicinadministration
Udekørende funktion som led i FACT
Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejde
Tværsektorielt samarbejde med bl.a. kommunen og rusmiddelcentre etc.
Undervise patienter, pårørende og studerende
Om os
Vi er et tværfagligt team på 11 ansatte bestående af psykiater, specialpsykolog, psykolog, socialrådgiver, recoverymentor, ergoterapeuter og sygeplejersker.
Vi nyder godt af et velsmurt arbejdsmiljø, hvor der er tid til både faglig sparring og socialt samspil i form af fælles frokost, fredagshygge og grin i hverdagen.
Vi arbejder under F-ACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvis metode tilbyder fleksibel psykiatrisk behandling til mennesker med komplekse psykiatriske lidelser. Tilgangen bygger på høj faglighed, recovery, brugerdeltagelse, rehabilitering og tværfaglighed.
Du bliver en del af et stort ambulatorium med omkring 70 medarbejdere fordelt på fem teams.
Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske, gerne med psykiatrisk erfaring – enten fra primær sektor eller hospitalsbaseret.
Du trives både med selvstændigt arbejde samt at indgå i et team, hvor vi er fælles om patienterne. Du kan se dig selv i rollen som kliniskkontaktperson, hvor du er tovholder for cirka 25-30 patienter. I løbet af en dag holder du ambulante samtaler med ca. 4 patienter eller har gruppebehandling.
Som oftest vil patienterne komme til samtaler i ambulatoriet, men det er også en mulighed at tage på hjemmebesøg, hvis det er til patientens bedste.
Gode grunde til at søge stillingen hos os:
Du bliver klædt godt på fra start med en mentor i teamet og et skræddersyet oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
Du bliver en del af et team hvor der er fokus på trivsel, tillid, humor og fleksibilitet.
Du ønsker fortrinsvis faste arbejdstider på hverdage i dagtimerne, i et velfungerende team.
Der er weekendarbejde på fast sengeafsnit hver 6. weekend.
Der er mulighed for kurser og videreuddannelse.