Job
Ehlershjemmets Familiehus søger en fagligt stærk og nærværende familiebehandler

Ehlershjemmets Familiehus søger en fagligt stærk og nærværende familiebehandler
Ansøgningsfrist

19. juni 2026

Ansøger

Den Selvejende Inst Ehlershjemmet

Vi leder efter dig, der tør bringe din faglighed helt i spil og komme tæt på familiernes liv. Dig, der kan stå i det svære, det sårbare og det udviklende – og som brænder for at gøre en reel forskel for børn og forældre.

Om Familiehuset

Ehlershjemmets Familiehus er en familiedøgninstitution med plads til 9 familier, som bor i deres egne lejligheder hos os.

Vi arbejder med familier, der har brug for støtte til at styrke deres forældreskab, deres relationskompetencer og tilknytningen til deres børn.

Med en udviklingsstøttende og mentaliseringsbaseret tilgang er vi tæt på familierne i deres hverdag – gennem undervisning, vejledning, observation og fælles refleksion. Vi arbejder både individuelt og i grupper, og indimellem har vi også alene anbragte børn i huset.

Hos os handler arbejdet både om at støtte – og om at vurdere. Vi hjælper familier med at udvikle sig og bliver samtidig skarpe på deres ressourcer og udfordringer.

Vi søger dig, der:

  • Brænder for familiebehandling og trives i det tætte, relationelle arbejde
  • Har modet til at være ærlig, tydelig og omsorgsfuld på samme tid
  • Kan stå roligt og sikkert – også når situationerne bliver komplekse
  • Møder både familier og kolleger med respekt, nysgerrighed og ydmyghed
  • Kan formidle svære budskaber nænsomt – men klart
  • Har lyst til at udvikle din faglighed og bidrage aktivt i fællesskabet

Din faglige profil

  • Du er uddannet pædagog eller har anden relevant baggrund
  • Du har erfaring med – eller interesse for – familiebehandling
  • Du har gerne terapeutisk efteruddannelse
  • Du har viden om mentaliseringsbaseret arbejde (eller lyst til at lære det)
  • Du er skriftligt stærk og kan arbejde målrettet med dokumentation
  • Du trives i en hverdag, hvor tingene kan ændre sig – og hvor du skal kunne omstille dig

Hos os får du:

  • Et varmt hus med høj faglighed og plads til humor
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi støtter og lærer af hinanden
  • En kultur, hvor vi tør tale åbent – også om det svære
  • Fast ekstern supervision og tæt faglig sparring
  • En meningsfuld arbejdsdag, hvor din indsats gør en konkret forskel