Job
Børnerådgiver til Børneliv i Din Sociale Indgang – City/Østerbro

Børnerådgiver til Børneliv i Din Sociale Indgang – City/Østerbro
Ansøgningsfrist

17. juli 2026

Ansøger

Københavns Kommune

Vil du bidrage til en positiv og meningsfuld forandring for udsatte børn i deres tidlige år?

Børneliv i Din Sociale Indgang – City/Østerbro (DSI C/Ø) søger en børnerådgiver, der ønsker at arbejde med myndighedsopgaver i en udviklingsorienteret enhed.

Som børnerådgiver kommer du til at spille en vigtig rolle i at sikre, at børn og unge får den rette støtte på det rette tidspunkt bl.a. gennem udarbejdelse af afdækninger, igangsætning af indsatser efter barnets lov samt tæt opfølgning i samarbejde med familier og samarbejdspartnere.

Du vil blive en del af Børneliv, som består 26 børnerådgivere i to teams med to teamledere, en afdelingsleder og flere studentermedhjælpere. Vi arbejder tæt i makkerskaber især i forhold til børnefaglige undersøgelser og anbringelser, hvilket sikrer kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i indsatsen for børn og familierne. På tværs af afdelingerne fokuserer vi på at se og styrke familiens ressourcer og inddrage familien og netværket aktivt. Den tidlige indsats er central i vores arbejde, og vi arbejder løsningsfokuseret med metoder som Signs of Safety, ICS og sikkerhedsplaner. Derfor er kvaliteten i sagsbehandlingen højt prioriteret, ligesom vi løbende arbejder med metodeudvikling og kvalitetssikring gennem interne og eksterne kurser.

Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads med tårnhøj faglighed, der løfter i flok, ønsker at skabe en forandring for familierne, vi samarbejder med og om, og værner om det kollegiale fællesskab
  • introprogram samt grundig oplæring og opfølgning ved egen mentor og nærmeste teamleder
  • høj grad af indflydelse og ansvar for din egen sagsstamme med rig mulighed for at bruge din faglighed aktivt, hvor hjælpen også er nær, så du ikke står alene
  • flekstid – tilrettelæg din arbejdsdag, så arbejds- og privatlivet går hånd i hånd
  • en plads på en- eller to-mandskontorer, så du får ro og plads til fordybelse
  • en nærværende og tydelig ledergruppe, der er opmærksom på den enkeltes trivsel og på at sætte retning, rammer og ambitioner for arbejdet
  • den bedste kantine i Din Sociale Indgang og en personaleforening, der afholder og inviterer til spændende arrangementer året rundt

Lidt om os

City/Østerbro er én af fem områdeenheder i Din Sociale Indgang under Københavns Kommunes socialforvaltning. Enheden består af cirka 170 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde samlet i et hus. Huset rummer Styrket Modtagelse, som vurderer alle underretninger og handler akut i nye sager, Børneliv, der varetager myndighedsarbejde for børn samt Ungeliv (14-23 år), der løser tilsvarende opgaver. Derudover har vi et specialiseret handicapområde samt et Familiehus med psykologer, familiebehandlere og kontaktpersoner tilknyttet internt. Desuden understøtter vi via vores daginstitutions- og skolesocialrådgivere et tæt og velfungerende samarbejde med daginstitutioner og skoler i området, som er centrale samarbejdspartnere i det helhedsorienterede arbejde med børn, unge og familier.

Til stillingen lægger vi vægt på, at du

  • har en relevant socialfaglig baggrund (socialrådgiver, socialformidler mv.), erfaring fra myndighedsarbejdet på børne- og ungeområdet er et plus, ligesom vi er interesserede i nyuddannede med gåpåmod, faglige ambitioner og ivrige efter at lære
  • kan navigere i selvstændigt og systematisk arbejde, teamsamarbejdet og det tværfaglige samarbejde
  • har mod på at håndtere sager fra både skolevægring til anbringelser uden for hjemmet
  • kan og er opmærksom på vigtigheden i at strukturere dit arbejde, så lovgivningen og Københavns Kommunes mål og retningslinjer overholdes
  • er god til at tale med både børnene, forældrene og vores samarbejdspartnere samt er skriftligt skarp og kan arbejde processtyret og kortfattet
  • besidder personlig gennemslagskraft og en god portion humor