FÅ PLADSER TILBAGE

Sorgterapi II - Med afsæt i den integrative procesmodel

Sorgterapi II – Med afsæt i den integrative proces model
Sted

Skibelund Krat
Skibelund Krat 4
6600 Vejen
Find vej

Dato

16. september 2027 07:00-14:00

17. september 2027 07:00-14:00

Underviser

Mai-Britt Guldin

Pris

Ordinære medlemmer: Kr. 3.200
Studiemedlemmer: Kr. 2.880
Ikke medlemmer: Kr. 4.800

For at sorgterapi er hjælpsomt, er der behov for samtaler, der fremmer regulering, relation og rekonstruktion af identitet og af fremtiden.

På dette kursus arbejder vi videre på kurset "Sorgterapi I" (fra 2026) og fokuserer på, hvordan den integrative procesmodel anvendes aktivt i samtaler med mennesker i sorg og krise.

Eksempelvis benytter vi modellen til at forstå den enkeltes sorgudtryk og sorgproces og planlægge samtalen på baggrund af dette.

Modellen kan hjælpe med at arbejde med øget fleksibilitet i forhold til fastlåsninger i de forskellige domæner, følelsesmæssig overvældelse og grublerier.

Det er ikke en betingelse for at deltage på dette kursus, at du har deltaget i Sorgterapi I.

Der vil på kurset være mindre øvelser i modellens brug af kontakt, regulering, forbundethed og eksistentiel balance for at hjælpe klienten med at integrere sit tab og leve med sin sorg.

Læringsmål

Du får viden om:

  • Hvordan den integrative proces model kan benyttes til at forstå tab, sorg og eksistentielle problemstillinger i praksis

  • Øget forståelse af sorgterapi som bygger på evidens

  • Øget viden om hvordan den integrative proces model kan gøre forskel i sorgterapien via kontakt, regulering og eksistentiel balance

  • Øget viden til at forstå dig selv som sorgterapeut og reflektere over din personlige stil i sorgterapien

Du får færdigheder til:

  • At planlægge et terapeutisk forløb om tab og sorg

  • At genkende og i terapien afhjælpe konkrete fastlåsninger, overvældelse og manglende integration af tabet

  • At benytte den integrative proces model som et levende samtaleredskab og til at kunne afprøve forskellige strategier til at hjælpe klienten  

Form

Kurset er en blanding af korte teoretiske oplæg, cases, refleksioner og terapeutiske øvelser samt personligt-fagligt arbejde.


Program

  • Ankomst og registrering:
    Kl. 08.30 - 09.00

  • Oplæg/undervisning:
    Kl. 09.00 - 16.00


Forplejning

I kursusprisen er indeholdt let morgenmad, frokost, eftermiddagskage samt kaffe/te og vand.


Øvrigt

Deltagerne bedes selv medbringe evt. skriveredskaber


Overnatning

Det er muligt at booke overnatning på Skibelund Krat i forbindelse med kurset. Booking og betaling af værelse skal ske af den enkelte selv ved direkte henvendelse til hotellet.
Hvis du ved booking oplyser, at du skal deltage i kursus arrangeret af Dansk Psykoterapeutforening, vil du kunne opnå en mindre rabat.


Afbudsbetingelser

Afbud kan foretages i henhold til Dansk Psykoterapeutforenings gældende afbudsregler.