Sæt mere fokus på tidlige indsatser i psykiatrien og mindre på medicin

Folketingets partier har indgået en aftale om sundhedsreformen. Både i forbindelse med den reform og i forhold til den videre udmøntning af den ambitiøse 10-årige psykiatriplan, står sundhedsvæsenet ved en skillevej.

Skal vi fortsætte ad den sti, der primært fokuserer på medicinering, diagnosticering og hospitalisering, eller skal vi tage skridtet mod en mere holistisk og tidlig indsats i forhold til mental sundhed?

Dansk Psykoterapeutforening, WHO og FN mener det sidste.

I dag får alt for mange borgere først hjælp, når deres mentale helbred er så forværret, at en egentlig psykiatrisk behandling eller sengeplads er nødvendig.

Det er ikke kun en menneskelig tragedie for den enkelte og deres pårørende, men også en økonomisk byrde for samfundet.

Jeg vil derfor opfordre politikerne til at have blikket stift rettet mod aktiviteter i sundhedsreformen og psykiatriplanen, der bygger på tidlige indsatser.

Ved at investere i tidlige indsatser kan vi opdage og adressere mentale udfordringer, før de udvikler sig til alvorlige lidelser.

Det inkluderer tidlig intervention i skoler, på arbejdspladser, hos den praktiserende læge, på botilbuddet, plejehjemmet eller i lokalsamfundet.

 

Skift recepter ud med terapi

Overmedicinering af psykiske sygdomme er også et problem.

I 2023 blev der ifølge lægemiddelregisteret indløst 2.166.930 recepter på antidepressiv medicin i Danmark, selvom man ved fra store forskningsprojekter, at de positive effekter af antidepressiv medicin er meget begrænsede.

I runde tal viser forskningen, at hver syvende oplever en reel positiv effekt af antidepressiv medicin, mens hver syvende samtidig får problemer med at trappe ud af medicinen igen, hvilket kan føre til afhængighed og bivirkninger, der ofte forværrer situationen.

Mange af de recepter bør skiftes ud med psykoterapi eller tidlige psykosociale indsatser, hvis politikere og sundhedsvæsen faktisk vil indfri psykiatriplanens mål om bedre mental sundhed.

Store forskningsundersøgelser viser, at mere end hver tredje har glæde af psykoterapi.

De gode effekter af psykoterapi undrer os ikke i Dansk Psykoterapeutforening.

Problemer med mental sundhed skyldes som oftest vanskelige forhold i livet, eksempelvis mobning, skilsmisser, fattigdom, sygdom, dødsfald og lignende.

Livskriser kan sjældent fikses med en recept på antidepressiv medicin.

 

Årsagen skal behandles, ikke symptomerne

Et overdrevent fokus på diagnoser ved man også skaber problemer.

En diagnose fører ofte til stigmatisering hos især unge. Det er endnu en grund til, at kvalificeret hjælp skal tidligt på banen, så systemkrav om diagnosticering for at få hjælp kommer til at fylde så lidt som muligt - med mindre der er særligt behov for det.

Diagnoser er et blik på symptomerne. Det er årsagen, der skal behandles og ikke symptomerne.

Mental sundhed er også tæt forbundet med fællesskaber, sociale relationer, fysisk helbred og livsstil. En holistisk tilgang tager højde for ALLE disse faktorer.

Det handler også om behandlerenes evne til relationskompetence, at se mennesket bag symptomerne, og om at inddrage familie, netværk og samfund i helingsprocessen. Ved at se på det større billede kan vi adressere de underliggende årsager til mental mistrivsel.

Det er tid til at gentænke vores tilgang til arbejdet med mental sundhed i Danmark. Ved at fokusere på forebyggelse, reducere afhængigheden af medicin, undgå overdiagnosticering og fokusere på en holistisk og relationel tilgang, kan vi skabe et mere effektivt og menneskeligt sundhedssystem. Dette vil ikke kun gavne den enkelte borger, men også styrke samfundet som helhed.

Folketinget har nu en unik mulighed for at forme fremtidens arbejde med mental sundhed. Lad os vælge en vej, der sætter mennesket i centrum og bygger på forståelse, empati og helhed.

Debatindlægget er bragt i Sundhedsmonitor den 26. november 2024.