Psykoterapiens tid er nu

Og når jeg ser på det hele samlet, er der én ting, der står tydeligere end meget andet: Vi befinder os i en tid, hvor der er en politisk åbenhed for nye løsninger i arbejdet med mental sundhed.

Det synes jeg også, det nye regeringsgrundlag bekræfter. Det peger i en retning, som på flere områder giver grund til håb. Jeg ser et tydeligt fokus på et stærkere og mere sammenhængende velfærdssamfund, på forebyggende indsatser og på at hjælpe børn, unge og familier tidligere, når mistrivsel opstår. Jeg fornemmer også en bevægelse mod mere helhedsorienterede løsninger. Det er en tilgang, der ligger tæt på det, vi som psykoterapeuter arbejder ud fra hver dag.

Samtidig ser vi fortsat, at behovet for hjælp vokser, og at mange mennesker stadig oplever at falde mellem systemer og tilbud. Det er netop i det spændingsfelt, vores fag bliver endnu mere relevant.

For når jeg ser på det arbejde, vi er i gang med som forening, kredser det hele om vores gennemgående ambition om anerkendelse. Anerkendelse af psykoterapiens værdi. Anerkendelse af vores faglighed. Og anerkendelse af, at vi er en del af løsningen. Det gælder på flere niveauer.

Vi arbejder for en bredere folkelig anerkendelse, hvor flere får øje på, hvad psykoterapien kan. Vi arbejder for en faglig anerkendelse, hvor vores metoder og vores uddannelse bliver forstået og respekteret. Og vi arbejder for en strukturel anerkendelse, hvor vi bliver tænkt ind i indsatser i kommuner, regioner og nationalt.

Den bevægelse er tydelig i den tid, vi står i. Det mærkede vi blandt andet på Folkemødet på Bornholm, hvor vores faglighed fyldte i debatter og samtaler om mental sundhed, mistrivsel og fremtidens indsatser. Her havde vi bl.a. dialog med den nye sundhedsminister, sundhedsordfører fra Socialdemokratiet samt Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen. Vi oplever, at vores perspektiver bliver taget alvorligt som en del af løsningen, særligt hvad angår det lettilgængelige tilbud, hvor vores faggruppe er skrevet ind.

Og det mærkes i de samarbejder, vi er i gang med at opbygge. I foråret indgik vi for eksempel et samarbejde med Landsforeningen for PTSD-ramte og Pårørende, hvor vi sætter fokus på mennesker med komplekse traumer, som alt for ofte lander mellem eksisterende indsatser. Her arbejder vi på nye veje til støtte, forståelse og fællesskab, hvor vores faglighed spiller en rolle.

Også længere væk hjemmefra bliver perspektivet tydeligt. Jeg er lige vendt hjem fra Grønland, hvor jeg sammen med foreningens sekretariatschef, Vibeke Lubanski, mødte en masse engagerede psykoterapeuter og psykoterapeutstuderende i Nuuk og fik et indblik i et praksisfelt, hvor relationel og tilgængelig psykoterapi gør en mærkbar forskel for børn, unge og familier i sårbare livssituationer.

Jeg oplever også en stærk udvikling internt i foreningen. Bestyrelsesarbejdet og arbejdet i vores forskellige udvalg er præget af et godt og engageret samarbejde, hvor vi står samlet om retningen. Det giver både styrke og ro i det videre arbejde.

Det er en vigtigt. For der er en voksende erkendelse af, at komplekse udfordringer kræver flere fagligheder. At mennesker har brug for at blive mødt med en forståelse for hele deres livssituation og ikke kun deres symptomer. Her har vi noget særligt at bidrage med. Og det ansvar tager vi på os.

Samtidig stiller det krav til os. Anerkendelse udefra hænger nemlig tæt sammen med det, vi står på indadtil. Vores arbejde med kvalitetsudvikling, etik og tydelighed er derfor helt afgørende. Det er fundamentet under alt det, vi ønsker at opnå. Vores fag skal være til at få øje på og have tillid til.

Det tager tid at etablere sig som profession. Spørgsmålet om autorisation fylder naturligt i den sammenhæng. “Hvornår sker det?” er jeg blevet spurgt om af flere medlemmer i år – og jeg forstår godt spørgsmålet. Det udspringer af et oprigtigt ønske om anerkendelse, tryghed og fremdrift.

Samtidig er det et spørgsmål, det ikke er nemt at give et simpelt svar på. For autorisation er en proces, der bevæger sig i samspil mellem politiske prioriteringer, faglige krav og den måde, vores fag bliver forstået på i samfundet. Samtidig indgår autorisation som én blandt flere veje i arbejdet med anerkendelse af vores fag, hvor også den folkelige, faglige og strukturelle forståelse spiller en afgørende rolle.

Det betyder, at vi nogle gange oplever tydelige skridt frem, og andre gange perioder, hvor arbejdet kræver mere tålmodighed og vedholdenhed.

Det ændrer dog ikke på vores retning og vedholdenhed.

Jeg har her i det første halvår af 2026 virkelig nydt at være ude i landet og møde jer - foreningens medlemmer - på medlemsmøder. Det er så fedt at mærke jeres engagement, jeres stærke faglighed og refleksioner og jeres vilje til at bidrage til fællesskabet. Det bekræfter mig i, at vi står på et stærkt fundament, og at der er en fælles ambition om, at vi skal fylde mere. Hold øje med vores nyhedsbreve. I efteråret er der flere medlemsmøder på vej – også for de nyuddannede og de studerende.

Psykoterapiens tid er nu. Det, vi kan, er efterspurgt. Det, vi står for, giver mening i en verden, hvor mange søger mening, sammenhæng og forståelse. Og det giver os et ansvar for at træde tydeligt frem. Det vil jeg fortsat arbejde benhårdt for sker.

Jeg vil i den forbindelse også sige til jer: Stå ved jeres faglighed. Brug jeres stemme. Tag jeres plads.

Vi har en vigtig opgave foran os. Og vi løfter den bedst sammen.

Tak for jeres engagement og for det arbejde, I hver især gør hver eneste dag.

Rigtig god sommer, når I når dertil.

 

De bedste hilsner,

Christina Lehtinen

Formand, Dansk Psykoterapeutforening