Nyhed

28. oktober 2026

Nu kan du finde kliniske retningslinjer om mental sundhed ét sted

Det er blevet lettere at finde kliniske retningslinjer. På sundhed.dk kan du nu få et samlet overblik over landsdækkende kliniske retningslinjer – blandt andet inden for psykiatri, mental sundhed og børne- og ungdomssundhed.

Tidligere har du skullet finde kliniske retningslinjer på de forskellige faglige og videnskabelige selskabers hjemmesider. Nu er de retningslinjer, der er administrativt godkendt af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, samlet ét sted på sundhed.dk.

Retningslinjerne bygger på den nyeste tilgængelige videnskabelige evidens og indeholder anbefalinger, der kan understøtte sundhedsfaglige beslutninger og behandlingsforløb.

Den nye oversigt gør det nemt at søge efter relevante retningslinjer eller navigere mellem forskellige kliniske områder.

Find retningslinjer inden for relevante fagområder:

Du kan også finde den samlede oversigt via retningslinjen.dk.