Tema

10. april 2024

Når selvskaden rykker online – et skærpet blik for digital selvskade i det terapeutiske rum

I takt med, at de sociale medier bliver en stadig større del af danske børn og unges hverdag, er digital selvskade et forholdsvist nyt fænomen som optræder online. Men hvad er digital selvskade, og hvordan håndterer vi det som fagpersoner i det terapeutiske rum? Læs med her, hvor psykoterapeut MPF Heidi Jønsson fra Foreningen Spiseforstyrrelse & Selvskade gør os klogere på emnet.

Mere end hver femte elev i niende klasse har erfaring med at skade sig selv med vilje, fx ved at skære, brænde eller slå sig selv. I Center for Digital Pædagogik oplever man i stigende grad, at unges selvskadende adfærd nu også praktiseres digitalt.

Digital selvskade er som sagt et forholdsvist nyt fænomen som man i forskningssammenhænge først for alvor er begyndt at fokusere på her de seneste par år.

Hvad er digital selvskade?

Digital selvskade sker, når unge med vilje udsætter sig selv for mobning online. Det kan ske på flere måder. For eksempel kan de lave anonyme profiler, hvor de deler ondsindede eller sårende indhold om sig selv. Eller de kan gøre sig selv til mål for andre menneskers krænkende kommentarer.

Det kan også indebære, at de viser deres egen fysiske selvskade på internettet. Digital selvskade optræder ofte på sociale medier som Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok, Discord m.fl.

Ligesom den fysiske selvskade udøves digital selvskade ofte af unge i mistrivsel og kan være et råb om hjælp. Men den digitale selvskade er mere kompleks og kan for voksne være sværere at opdage.

Ifølge Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade kan digital selvskade inddeles i tre typer:

  1. Digital selvmobning (også kaldet autotrolling): Når unge mobber sig selv online, fx ved selv at oprette falske profiler på sociale medier, som de bruger til at sende hadske og nedladende kommentarer til sig selv med. Udefra ligner det, at de unge på deres private profiler bliver udsat for mobning og sårende angreb fra andre. I virkeligheden er der dog her tale om anonym selvmobning.

  2. Self-bating: Selv-baiting refererer til en situation, hvor unge med vilje bruger sig selv som lokkemad og forsøger at få andre til at nedgøre eller kritisere dem på nettet. De gør sig selv til et mål for negative kommentarer ved aktivt at søge dem. Dette kan gøres på forskellige måder. For eksempel ved at dele billeder af sig selv og bede folk om at kritisere dem, ofte ved at bruge hashtags som #RoastMe. En anden metode er at deltage i online fora, hvor de med vilje siger noget om sig selv, som de ved vil fremprovokere en negativ reaktion fra andre brugere. Denne handling viser en kompleks måde, unge interagerer med online fællesskaber, hvor de søger negativ opmærksomhed.

  3. Digitalisering af fysisk selvskade: Når unge skader sig selv fysisk for derefter at uploade billeder eller video af det på sociale medier. De deler typisk indholdet i hemmelige fora, hvor de finder et fællesskab med andre ligesindede, og hvor de kan opnå støtte, forståelse og dele det, der er svært. De kan dog samtidig påvirke hinanden negativt ved bl.a. at dele grafisk materiale, der kan forstærke trangen til selvskade og inspirere til nye selvskademetoder. Her er PRIV netværket nok det meste kendte.

    Læs mere om de tre former hos Foreningen Spiseforstyrrelse & Selvskade.

Årsager til digital selvskade

I et amerikansk studie rapporterer de unge blandt andet, at de bruger digital selvskade til at få andre til at bekymre sig om dem og få opmærksomhed fra kammerater eller voksne. En anden undersøgelse viser, at digital selvskade hos mange bunder i selvhad og lavt selvværd, mens andre bruger digital selvskade til at opnå popularitet. Digital selvskade kan altså være et tegn på alvorlig mistrivsel.

De unge, som Heidi Jønsson og hendes kollegaer har i behandling i Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade, er unge i forskellige sårbare situationer, og hvor der i nogle tilfælde dukker mistanke om en underliggende psykisk lidelse op, som skal videreudredes i regionalt regi. Men hos foreningen møder de også i stigende grad unge, der udadtil ser ud til at være velfungerende og trives, men som indadtil har det rigtig svært.

Mange af de unge, vi hjælper, har svært ved at navigere i den perfekthedskultur, der er opstået som en konsekvens af bl.a. de sociale medier. De oplever et enormt pres, og at de konstant skal vurderes og gøres klar og parat til næste skridt i forhold til fx fremtidigt job og uddannelse,

- fortæller Heidi Jønsson

Psykoterapeut MPF Heidi Jønsson

Der findes meget få studier, som belyser digital selvskade og forekomsten i Danmark. Men hos Foreningen Spiseforstyrrelse & Selvskade oplever de, at den digitale selvskade fylder mere end de tidligere har set hos de unge. Derfor er der også brug for viden om digitale selvskade blandt fagpersoner, der arbejder med unge.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade forventer i løbet af den næste måned at udgive resultaterne af spørgeskemaundersøgelse om digital selvskade med besvarelse fra 1362 elever fra STX og HF af digital selvskade. Undersøgelsen vil kunne læses på foreningens hjemmesiden når den udkommer.

Heidi Jønsson, som er psykoterapeut MPF og faglig ansvarlig for selvskade-området hos Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade, forklarer betydningen af selvskadende adfærd blandt unge:

Ligesom de fleste unge skjuler, at de har fysisk selvskadende adfærd ved at dække sig til, så det ikke bliver synligt, er en af udfordringerne ved digital selvskade også, at det kan foregå anonymt og til tider i hemmelige, lukkede selvskade-fora, som kun de unge har adgang til. Det stiller krav om ny viden og en skærpet opmærksomhed for os som behandlere,

Det er en måde at eksternalisere sit eget selvhad; ved at lægge det ud på nettet, kan indre diffuse følelser blive ydre og mere konkrete og dermed nemmere at forholde sig til. Det er også en måde, unge med stort selvhad kan straffe sig selv på, hvis han eller hun synes, at de har gjort noget forkert. Det er en måde at teste, hvem der er mine venner, hvem der er mine fjender

Man kan få andre til at forstå, at man har det svært, f.eks. ved anonymt at lægge et nedgørende billede eller en kommentar ud af sig selv. Andre må kunne forstå, at jeg har det svært, når jeg bliver mobbet

Ligesom de fleste unge skjuler, at de har fysisk selvskadende adfærd ved at dække sig til, så det ikke bliver synligt, er en af udfordringerne ved digital selvskade også, at det kan foregå anonymt og til tider i hemmelige, lukkede selvskade-fora, som kun de unge har adgang til. Det stiller krav om ny viden og en skærpet opmærksomhed for os som behandlere

- siger Heidi Jønsson

Selvskade er ikke en selvstændig diagnose

Selvskade betragtes ikke som en selvstændig diagnose. I stedet er det et symptom, der kan optræde i mange forskellige sammenhænge. Det ses både hos personer med diverse psykiske lidelser og hos dem uden nogen diagnose. Derfor er det afgørende at undersøge de underliggende årsager bag selvskadende adfærd. Kun ved at forstå disse dybereliggende årsager, kan man yde den mest effektive hjælp og behandling.

Opdages selvskade og digital selvskade ikke i tide er der en betydelig risiko for forværring af det psykiske helbred hos den unge, ligesom der er en øget risiko for henholdsvis selvmordstanker og selvmordsforsøg.

Afhængighed af fysisk og digitale selvskade

En del af dem, der udøver fysisk selvskade, oplever at blive afhængige af det på grund af, at hjernen selv producerer endogene opioider som er kroppens eget morfinlignede stof. Stoffet udløses, når kroppen udsættes for smerte og giver en øjeblikkelig smertelindring samtidig med, at det giver en øjeblikkelig ro og afspænding.

Den digitale selvskade eksponeres af at billeder og videoer af selvskade bliver delt digitalt. Det kan have en stor smitteffekt, da trangen til selvskade bliver større, når man ser andre, der selvskader.

De unge søger omsorg i det digitale og oplever måske endelig at være en del af et stærkt fællesskab, som de ikke oplever i deres dagligdag. Derfor kan det også være svært at trække sig ud af fællesskabet igen, da det giver dem et tilhørsforhold, som de har savnet. Men dette tilhørsforhold kan omvendt også bidrage til, at selvskaden eskalerer,

- siger Heidi Jønsson. Hun tilføjer:

Her er de sociale mediers algoritmer er stort problem, fordi de automatisk serverer mere af det skadelige indhold til de unge, når de først har klikket på det,

I Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade er det Heidi Jønsson og hendes kollegaers opgave at hjælpe de unge , evt. i samråd med forældrene, med at finde ind til årsagerne, og finde alternative mestringsstrategier til at håndtere den selvskadende adfærd, mens de arbejder med årsagerne.

Hvordan håndterer vi digital selvskade i det terapeutiske rum?

Da digital selvskade er et forholdsvist nyt fænomen, er det ifølge Heidi Jønsson en god idé, at fagpersoner, der arbejder med unge til daglig, opnår bred viden om emnet for at kunne opspore det.

Et andet vigtigt skridt på vejen er psykoterapeutens evne til at demonstrere en forståelse for de unges situation og udfordringer. Det er vigtigt, at tilgangen er ydmyg og respektfuld over for den unges egen viden og erfaringer. Samarbejdet mellem terapeuten og den unge er nøglen til at skabe positiv forandring. Det er essentielt at være undersøgende og opmærksom og passe på ikke at komme til at fremstå bedrevidende eller fordømmende.

Hvis man har unge i terapi som selvskader eller er meget på de sociale medier, anbefaler Heidi Jønsson, at man lytter ekstra grundigt og spørger ind på forskellige måder for at afdække omfanget og graden af den direkte eller indirekte selvskade:

  • Spørg fx ind til, om de er en del af et netværk på sociale medier, og hvilke platforme de er på.
  • Oplever de nogle gange, at de får det bedre eller værre af at være på de forskellige platforme?
  • Har de på noget tidspunkt fået overskredet deres grænser på sociale medier? Har de behandlet sig selv dårligt?
  • Har de flere profiler? Hvordan bruger de profilerne? Har de evt. nogle falske profiler?

 

En anden mulighed er, at man sammen med den unge laver et mindmap over deres digitale liv, hvor man kan afdække ovenstående samt, hvem de kender, hvilke lande de kommer fra, hvor meget tid de bruger, hvad  de er særligt glade for, og hvad der kan spænde ben for dem, hvordan influerer det på deres søvn at være på de digitale medier m.m.

Heidi Jønssons anbefalinger til mere viden om selvskade


Mere viden om emnet

  • Bogen ”FAQ om selvskade” af Lotte Rubæk og Bo Møhl er en bog til fagpersoner, der giver overblik og let læselig.’
  • DR-dokumentaren ”Døde pigers dagbog” giver indblik i digital selvskade

 

Kortlægning af eksisterende forskning


Få råd og sparring

  • Som fagperson kan man få op til 15 minutters gratis faglig sparring hos Foreningen Spiseforstyrrelse & Selvskade telefonrådgivning. Læs mere.

Kurser

Foreningen Spiseforstyrrelse & Selvskade afholder jævnligt kurser om emnet - blandt andet for ansatte i kommuner, på skoler og bosteder. Læs mere.


Undersøg værktøjer

  • App’en SAFE er til unge, pårørende og professionelle, hvor de kan få viden om selvskade og bud på, hvad man kan gøre, når trangen til selvskade opstår på.

 

Om Foreningen Spiseforstyrrelse & Selvskade

Foreningen har i mere end 20 år arbejdet for at forebygge spiseforstyrrelser og selvskade og forbedre vilkårene for de ramte og deres pårørende.

De dækker hele landet med rådgivninger i både København, Aarhus, Odense og Aalborg og har desuden en række digitale tilbud.

Læs mere

Kilder