Mere terapeutisk behandling i kommunerne skal forebygge mistrivsel hos børn og unge

Med STIME griber vi mange af de børn og unge, der ikke trives, før problemerne for alvor vokser sig store. Både praktiserende læger, sundhedsplejersker og skoleledelserne i kommunen kan henvise til os. Forældrene kan også selv henvende sig. Og vi kan tilbyde hjælp, rigtig hurtig hjælp, og er på den måde med til at forebygge mistrivsel, og at det udvikler sig til et behov for psykiatrisk behandling

Selvskadeadfærd er i vækst. Så det er godt, vi sætter ind med en tidlig indsats. Det er som regel velfungerende unge mennesker, typisk mellem 12-17 år, som får det svært i en periode. Og så bliver selvskade en måde at håndtere det på. Det kan være at skære i, slå eller brænde sig selv. Oftest klarer de sig fint i skolen, men de kæmper med det sociale, med mindreværd, ikke at føle sig god nok eller begyndende depression.

Aldersgruppen er børn og unge mellem 10-17 år. Hele familien er med. Teorien er, at ingen ung skal være alene med en spiseforstyrrelse. Du kan ikke arbejde med en spiseforstyrrelse helt alene, når du bor sammen med andre. Du har brug for støtte. Du har også brug for, at dine forældre laver maden og sørger for, at du får måltider, bakker op om det og hjælper med de svære følelser, der er forbundet med at skulle spise. Formålet er at støtte en god udvikling og forebygge en decideret spiseforstyrrelse, som er en meget alvorlig lidelse,

Det handler om at lære de unge at identificere tanker, følelser og handlinger – at det hænger sammen. At når jeg har den her følelse, så får jeg den her tanke, hvilket fører til en bestemt handling. Det er det, der er fundamentet i kognitiv adfærdsterapi – og så handler det om at lave nogle adfærdsændringer. At gøre noget andet,

Kognitiv terapi er veldokumenteret i forhold til f.eks. angstbehandling og depression, og man bruger det i psykiatrien, herunder i STIME. Jeg anvender derfor kognitiv terapi i mine egne samtaleforløb, og når jeg har børn og unge, der skal videre i psykiatrien. Her er det en fordel, at jeg har kendskab til og viden om, hvordan psykiatrien arbejder. Jeg ved, hvordan det vil blive grebet an, hvad der kommer til at ske nu og kan klæde familien på til det,

Og vores indsats virker, og vi får positiv feedback fra de unge og deres forældre. Det er rigtig godt. Efter et forløb på 5-7 samtaler, får størstedelen det godt igen og kan vende tilbage til deres dagligdag i bedre trivsel. Vi har mulighed for at udvide forløbet med flere samtaler. Er der brug for mere hjælp, end vi kan tilbyde, henviser vi til psykiatrien

At vi formår at spotte mistrivsel tidligt og forebygge, at det udvikler sig til mere alvorlige problemstillinger, er selvfølgelig til umådelig stor gavn for det enkelte barn og den unge – som ellers kan nå at få det rigtig dårligt, før de får hjælp i systemet. Samtidig aflaster vi psykiatrien, som bekendt har lange ventelister,

Ungesamtalerne er et gratis tilbud om et kortere samtaleforløb for unge mellem 15 og 23 år. Ofte henvises de af en socialrådgiver i kommunen. De unge kommer med mange forskellige problemstillinger som lettere angst, depressive træk eller besvær med forældre, søskende, skole og venner,

PPR har ikke tidligere haft tradition for, at behandling fylder så meget, som det gør i dag og skal fremover. Det er nyt. I 2023 kom der en ny faglig ramme for lettere behandling i kommunerne.

I dag skal der være psykologer og/eller psykoterapeuter MPF ansat i PPR i alle kommuner i Danmark, fordi det er blevet pålagt os at lave mere behandling. Både STIME og Ungerådgivningen hører ind under den nye faglige ramme, hvor kommunerne har fået penge til den lettere og lettilgængelige behandling.

Det kan være vejledning i forhold til gruppen af børn, klassen og fællesskabet. Ofte starter det med en sag om et barn, der ikke har det godt. Det kan være på grund af klassemiljøet, diagnose, familiemæssige udfordringer eller anden mistrivsel. Så vejleder jeg og arbejder f.eks. også sammen med psykologer og tale-høre-konsulenter om sagen,

Det er rigtig godt, at vi nu kan arbejde så direkte med terapi og behandling af problemstillinger i barnets og den unges egen hverdag. I min funktion som psykoterapeut er det en kæmpe fordel, at jeg kender til lærere og pædagogers forhold og vilkår i skolen, når jeg har mine samtaler og forløb. Både fordi jeg selv har været skolelærer i flere år, og fordi jeg kommer ude på skolerne,

Det gør, at jeg ved lige præcis, hvordan det foregår ude i klasserne, hvad der kan lade sig gøre, hvad der er ressourcer til, og hvad der kan være på spil mellem eleverne. Det er væsentligt i terapien i forhold til f.eks. ikke at komme med urealistiske forslag til den unge om tiltag ovre i skolen. Det er også væsentligt i forhold til at styrke det læringsmiljø, som den unge/barnet er del af - at jeg har nem adgang til skolen og kan holde møder med lærerne. Det er jo det, vi også rigtig gerne vil i PPR – styrke læringsmiljøet,