Medlemsnyt
01. december 2023
Invitation til online netværksmøde for psykoterapeuter i erhvervslivet

Mødet er en opfølgning på det fysiske møde, der blev afholdt i København i september måned, og formålet er at arbejde videre med at definere profilen for ”erhvervspsykoterapeuter” og etik i forhold til rollen.
Agenda
- Velkommen og kort præsentation
- Siden sidst: Christina Lehtinen og Martin Borgen, fortæller om hvad styregruppen har arbejdet med, nyt fra Dansk Psykoterapeutforening i relation til erhvervspsykoterapeuter
- Præsentation af erhvervspsykoterapeut-profilen
- Hvordan anvender vi profilen?
- Etikramme for erhvervspsykoterapeuter
- Kort oplæg ved Christina Lehtinen, der er medlem af etikudvalget i Dansk Psykoterapeutforening.
- Hvordan forholder vi erhvervspsykoterapeuter os til begrebet etik i vores arbejde?
Sådan tilmelder du dig mødet
Tilmeld dig mødet den 11. december ved at sende en mail til kontakt@dpfo.dk og charlottewillumsenterapi@gmail.com senest den 7. december.
Link til mødet vil blive sendt fredag d. 8. december
Sådan bliver du en del af netværksgruppen
Hvis du ikke har mulighed for at deltage i netværksmødet den 11. december, men ønsker at være med i netværket, kan du koble dig på gruppen via Dansk Psykoterapeutforenings medlemsplatform.
- Skriv til sekretariatet på kontakt@dpfo.dk og bed om at blive tilsluttet netværket.
- Du vil herefter få adgang til gruppen ”Netværk for psykoterapeuter i erhvervslivet” via din medlemsprofil, når du er logget ind med din mail og adgangskode via foreningens hjemmeside.
- Gruppen ligger tilgængelig i menuen til venstre under ”Grupper”.
I gruppen vil der fremover komme nyt vedr. netværket, fx dato for de næste møder, ligesom det er muligt at gå i dialog med andre medlemmer i netværket mm. Hold også øje med foreningens nyhedsbrev og hjemmeside, hvor det kommende netværksmøde også vil blive annonceret.
Hvem kan deltage i netværket?
Netværket er relevant for alle MPF’ere, der arbejder i erhvervslivet.
Din daglige rolle kan være som ”udøvende” leder, HR-partner, underviser, konsulent eller terapeut i det offentlige eller private erhvervsliv. I det daglige varetager du opgaver inden for trivsel, stress, svære samtaler, konflikter, forandringer, udvikling og hverdagens ledelsesopgaver og ”personalesager”.
Om netværket ”Psykoterapeuter i erhvervslivet”
For at synliggøre psykoterapeuternes potentiale i erhvervslivet og skabe en fælles platform for dialog har Dansk Psykoterapeutforening igangsætter dette netværk, som er målrettet psykoterapeuter med ledelseserfaring.
Netværket er et forum, hvor du kan drøfte forskellige emner, udfordringer og muligheder med andre psykoterapeuter, der også har erfaring med at anvende psykoterapeutiske metoder i deres arbejde i erhvervslivet. Netværket faciliteres af Dansk Psykoterapeutforening og startes op med en styregruppe, som Martin Borgen er tovholder på.