Medlemsnyt
22. september 2026
Gratis kursus: Fra digital til social

Digitaliseringen af sundhedsvæsenet stiller nye krav til borgerne. Digitale løsninger som MinLæge og Digital Post kan gøre adgangen til sundhedsvæsenet lettere, men for mennesker med eksempelvis svage sproglige kompetencer eller lav sundhedskompetence kan digitale løsninger også blive en barriere.
Det sætter samtidig nye krav til de fagpersoner, der møder og støtter mennesker i deres daglige praksis.
På det gratis kursus ”Fra digital til social – borgerstøtte gennem sprog, system og skærm” får du viden og konkrete greb til bedre at kunne identificere digitale barrierer og støtte mennesker i mødet med digitale sundhedsløsninger og systemer.
Kurset er samskabende og henvender sig blandt andet til psykoterapeuter og andre fagpersoner i praksis samt digitalt nysgerrige. Undervejs sættes der også fokus på aktuelle temaer som AI, sociale robotter, sundhedsdata, tillid og tryghed.
Fra digitalisering til inklusion
Kurset bygger videre på Socialnavigatør-tankegangen fra arbejdet i EU-PROMENS og inddrager erfaringer og viden fra nyere forskning og udviklingsarbejde, blandt andet CARING-AI, MyHealth@MyHands, SHAFE Foundation og Mentastress.
Målet er at undersøge, hvordan fagpersoner kan være med til at bygge bro mellem borgeren og de digitale systemer – og dermed bidrage til, at digitalisering ikke bliver en hindring for adgang til støtte og sundhedsydelser.
Tid og sted
Kurset udbydes i både København og Aarhus:
København
24. november 2026 kl. 14.00–18.00
BRØK – Brønshøj Kulturhus
Læs mere og tilmeldAarhus
25. november 2026 kl. 14.00–18.00
Dokk1
Læs mere og tilmeld
Det er gratis at deltage.
Kurset organiseres og arrangeres af Nordic Wellbeing Academy. Undervisere er Nina Sønderberg og Lars Münter fra Nordic Wellbeing Academy.