Politik
25. juni 2024
Folkemødet 2024 i film og fotos
"Vær aktiv", "besøg familie og venner" og "accepter dig selv".
Sådan lød publikums bud på, hvordan man bedst øger sin egen trivsel, efter at have besøgt Dansk Psykoterapeutforenings stand på årets Folkemøde på Bornholm.
Dansk Psykoterapeutforening deltog på årets Folkemøde på Bornholm som en del af det Fælles Sundhedstelt. I en stand i teltet kunne publikum besvare et spørgeskema om, hvordan de synes, man bedst bidrager til at forbedre både sin egen trivsel og trivslen i samfundet generelt.
Publikum kunne vælge mellem en lang række tiltag, som lykkeforskerne anbefaler. Flere hundrede gæster besøgte standen, hvoraf 63 udfyldte spørgeskemaet. Efter en sammentælling ser top 3 sådan her ud:
Mere end 100 besøgte vores stand i Det Fælles Sundhedstelt, som var åben torsdag, fredag og lørdag formiddag
Jeg tolker budskabet fra publikum på Folkemødet sådan, at det ikke behøver at være raketvidenskab at øge vores alles trivsel. Vær aktiv, accepter dig selv og lav noget sammen med din familie og venner. Samtidig er det at acceptere sig selv nok lettere sagt end gjort. Det kræver, at vi giver vores børn og unge en god portion selvværd med i bagagen. Det vil også ruste dem, når livet engang i mellem gør ondt og noget går en imod. Politikerne burde overveje, om der skal mere fokus på undervisning i folkeskolen i sociale kompetencer. Ja, idet hele taget styrke relationsfaglighed og ressourser i samfundet. Det tror jeg vores børn kunne have glæde af
- siger Pia Clementsen, formand for Dansk Psykoterapeutforening.
Dansk Psykoterapeutforening afholdt paneldebat med titlen: "Sundhed til alle: Vi ved hvordan - lad os handle nu!"
Dansk Psykoterapeutforening afholdt også en paneldebat om, hvordan vi får al den viden vi faktisk har om trivsel ud i hverdagen, både i institutionerne, i hjemmet og på arbejdspladsen.
Jeg vil gerne sige tak til alle dem, der besøgte vores stand på Folkemødet og også tak til dem, der så vores paneldebat om trivsel. Jeg synes både paneldebatten og folkemødedeltagernes stemmer bekræfter, hvor vigtigt det er for os alle at føle tilknytning og anerkendelse. Det understreger, at vi som samfund, gennem uddannelse og sociale initiativer, skal arbejder aktivt for at støtte hinanden. Det handler ikke kun om en individuel indsats, men om en kollektiv bevægelse mod et mentalt sundere og mere sammenhængende samfund
- siger Pia Clementsen.