Når psykoterapeuter bliver stalket - en vigtig refleksion

Som psykoterapeuter kan vi opleve os som udsatte, når vi arbejder. Gennem de seneste måneder har Etikrådgivningen fået flere henvendelser fra psykoterapeuter, der har oplevet stalking relateret til deres arbejde.

I rådgivningen har vi erfaret, hvor vanskeligt det er at identificere og benævne de uønskede henvendelser som stalking. Vi har set, hvor nemt det er at tage skylden for stalkingen på sig, og vi har hørt om, hvor ensom man kan blive, når tvivl og ængstelse fylder. 

Vi ved, at stalking kan have alvorlige og vidtrækkende konsekvenser med oplevelsen af utryghed, skam og manglende kontrol med tilværelsen til følge. Derfor handler denne Etikklumme om stalking.

 

Hvad er stalking egentlig?

Stalkingadfærd er en særlig form for vold, der kan omfatte uønskede telefonopkald, overvågning, sms’er, mails, trusler og fysisk opsøgning i klinikken eller hjemme. Stalking er en envejskommunikation, hvor det udelukkende er den udøvende part, der kontakter den, der er udsat for disse handlinger.

Et sådant forløb kan starte tilsyneladende harmløst, men fortsætte i op til flere år.

Det kan være svært at finde ud af, om de uønskede kontaktforsøg fra en nuværende eller tidligere klient er stalking. Man kan opleve den enkelte handling som harmløs, men når man ser på det samlede antal henvendelser over tid, ved vi, at det gør meget ved den, der er udsat. De mange kontaktforsøg skaber frygt og virker meget forstyrrende. 

Hvis kontaktforsøgene fortsætter, selv om psykoterapeuten har sagt fra overfor de uønskede henvendelser, så er der tale om stalking, uanset om henvendelserne er truende, idealiserende eller nedgørende.

 

Hvem stalker?

Mennesker, der stalker, er lige så forskellige som alle andre. De fleste er relativt velfungerende med arbejde og netværk. Et karakteristikum kan være, at de er meget ensomme, og nogle har en eller flere psykiatriske diagnoser, og/eller et misbrug.

Baggrunden for deres stalkingadfærd svinger mellem ønsket om (re-)etablering af kontakt, og ønsket om at søge retfærdighed eller hævn.

 

Hvordan kan man forebygge stalking?

Det kan være svært at pege på enkelte tiltag, der kan forebygge, at psykoterapeuter bliver udsat for stalking. Vi vil alligevel gøre opmærksom på, at tydelighed og rammesætning for terapien har betydning.

Det drejer sig blandt andet om at holde tidsrammen for terapien og at italesætte, at man ikke vil modtage henvendelser udenfor terapisessionen den første gang, det sker.

Desuden kan vi skærpe opmærksomheden på, hvilke personlige oplysninger, vi deler med klienten, og sørge for, at det er en faglig vurdering, der ligger til grund, hvis vi har kropslig kontakt med klienten i terapien.

 

Hvad kan du gøre, hvis du er ved at blive stalket?

Stop forklaringer

Stalking kan komme snigende. Derfor skal du fortælle, at du ikke ønsker henvendelse udenfor selve terapisessionen allerede første gang det sker. Efterfølgende er det vigtigt ikke at blive ved med at forklare, for al erfaring viser, at enhver forklaring kan blive opfattet som invitation til at fortsætte.

 

Brug andre

Brug din supervisor og tal med dine kolleger.

Stå ikke alene med dine oplevelser og mulige følelse af skam uden at…

 

Få vejledning

Stopper de uønskede henvendelser ikke, vil vi anbefale dig at få hjælp fra en af de rådgivninger, der er specialiseret inden for stalking, f.eks. Dansk Stalking Center, hvor du kan få gratis vejledning om, hvad du konkret kan gøre. I centeret er der tilknyttet rådgivere, psykologer og jurister.

 

Dokumentation

Selv om det kan virke som at skyde gråspurve med kanoner, er det vigtigt allerede på et tidligt tidspunkt at gemme dokumentation på de uønskede henvendelser.

 

Det er strafbart at stalke

Stopper stalkingen ikke, må du tage næste skridt, nemlig at henvende dig til politiet.

Efter dansk lov er chikane og forfølgelse strafbart.

I 2022 kom der en særskilt lovgivning, der kriminaliserer stalking, nemlig straffelovens §242, der skulle gøre det nemmere at:

• få kontaktforbud, opholdsforbud og tilhold
• få hurtigere hjælp fra politiet
• dokumentere og retsforfølge systematisk stalking.

 

Søg støtte hos Etikrådgivningen

Det er let at komme i tvivl om, hvad man skal gøre, hvis man kontinuerligt blive udsat for uønskede henvendelser og opmærksomhed fra en nuværende eller tidligere klient.

Der vil være brug for vejledning fra fagfolk med specialviden, for her må vi handle anderledes, end vi er vant til at gøre som psykoterapeuter.

I en afklaringsproces fuld af tvivl er det godt at kunne støtte sig til fagfæller, og her er Dansk Psykoterapeutforenings Etikrådgivning en oplagt mulighed.

 

Etikrådgivningen,

Gerda Rasmussen og Birgitte Sjødin