Kan vi love børnene ikke at fortælle noget videre til forældrene?

Børn er grundlæggende loyale over for deres forældre, og det er svært for børn at fortælle andre, at de ikke trives derhjemme. Derfor har de ofte brug for at vide, at de helt sikkert kan fortælle om det, uden at forældrene får noget at vide.

Men er det muligt at give børnene den fortrolighed, når GDPR-reglerne samtidig foreskriver, at forældrene har ret til at se journalerne?

Det har forskellige psykoterapeuter, der er ansat i private rådgivninger, spurgt Etikrådgivningen om. De er typisk ansat som gruppeledere og har børn i gruppeforløb, og de henvender sig for at være sikre på, at etikken er i orden, og at de overholder GDPR-lovgivningen, for de har allerede gjort sig mange overvejelser om spørgsmålet.

Det svar, vi giver, gælder også situationer, hvor en psykoterapeut har en samtale alene med et barn.

Etikrådgivningen svarer:

 

GDPR er en udfordring for løftet til børnene

Når vi ønsker at sikre, at børn kan fortælle, hvordan de har det derhjemme, uden at forældrene (myndighedsindehaveren) får noget at vide, er der et særligt forhold, der kan udfordre løftet om fortrolighed, når der bliver skrevet elektronisk journal om et gruppeforløb.

Forældremyndighedsindehaverne har nemlig ret til at læse, hvad der står om deres barn i journalen. De kan ved gruppeforløbets start give et tilsagn om ikke at ville læse journalen, men det tilsagn kan de altid trække tilbage.

Mange gruppeledere/psykoterapeuter fortæller forældrene, at de vil blive inddraget, hvis udfordringerne er sådan, at der er brug for et udvidet samarbejde med dem.

Gruppelederne vil være behjælpelige, hvis der er brug for mere støtte, og forældrene skal også orienteres om, at vi har underretningspligt. Det skal forældrene have at vide inden start.

For at skabe størst mulig troværdighed anbefaler vi gruppelederne at fortælle børnene, at forældrene ikke vil få noget at vide om, hvad børnene fortæller i gruppen, men samtidig understrege, at der kan være situationer, hvor gruppelederne bliver nødt til at inddrage forældrene, hvis de kan se, at barnet har brug for mere hjælp end den, de får i gruppen.

I den situation vil gruppelederne tale med barnets forældre og måske andre relevante personer for, at barnet kan få den bedst mulige hjælp. Hvis det bliver aktuelt, vil gruppelederne fortælle barnet det, inden de taler med forældrene.

 

 

Om GDPR og journalskrivning

 

Hvad må vi skive i journalen?

Inden der skrives journal med personfølsomme oplysninger, må rådgiveren indhente samtykke fra klienten, hvor man fortæller, hvilke oplysninger der skrives om, og hvad de skal bruges til.

I journalnotaterne bør man begrænse antallet af oplysninger og kun skrive det der er til "udtrykkeligt angivne saglige formål" for rådgivningen.

Det kan være en god idé at få et skriftligt samtykke fra klienten, der tydeligt viser, hvilke oplysninger, der skrives, og hvad de skal bruges til.

Man skal nemlig kunne dokumentere, hvem der har givet samtykke, hvornår og hvordan samtykket blev givet, hvad den enkelte har samtykket til, og at samtykket reelt er afgivet frivilligt. Et samtykke kan altid trækkes tilbage af klienten, hvis denne ikke længere ønsker at få opbevaret oplysninger. Når det drejer sig om børn under 15 år, skal man indhente forældrenes samtykke.

Mange psykoterapeuter oplever det mangelfuldt at kunne skrive så begrænset i den elektroniske journal. De vælger derfor at have en lille bog, som de skriver de mest følsomme oplysninger i - og efterfølgende låser den inde i en skuffe for at undgå, at oplysningerne bliver spredt.

Håndskrevne noter er som udgangspunkt ikke omfattet af GDPR-lovgivningen, men hvis journalen føres elektronisk, og der refereres til de håndskrevne noter, kan de blive omfattet af GDPR-reglerne.

 

Hvor længe opbevares journalerne?

Journalnotaterne opbevares så længe, notaterne er nødvendige for samtaleforløbet. Journalen skal slettes kort tid efter at samtaleforløbet er afsluttet. Det skal ske når I regner med, at klienten ikke vender tilbage enten for at genoptage forløbet, eller for at se journalnotaterne, som de altid har ret til at se.

Inden der skrives journal med personfølsomme oplysninger, må rådgiveren indhente samtykke fra klienten, hvor man fortæller, hvilke oplysninger der skrives om, og hvad de skal bruges til. I journalnotaterne bør man begrænse antallet af oplysninger og kun skrive det, der er til "udtrykkeligt angivne saglige formål" for rådgivningen.

 

Sidste redigeret: 14. maj 2025