Klienters film- og lydoptagelse af terapi

Det er frygten for, at klienter misbruger lydoptagelser, de har lavet under terapisamtaler, men også skjulte filmoptagelser, som f.eks. er lavet i forbindelse med familiesamtaler i familiens eget hjem, kan være genstand for misbrug.

Medlemmerne frygter, at samtalerne kan misbruges i en tilspidset situation, hvor klienten føler sig svigtet af terapeuten eller er kommet alvorligt i klemme i forhold til offentlige myndigheder.

Vi er opmærksomme på, at en del klienter laver lydoptagelser af deres terapi efter fælles aftale og uden at det giver problemer.

Vi bringer her to eksempler på problemstillingerne, og hvordan vi har givet sparring, både processuelt og lovgivningsmæssigt. Eksemplerne ernaturligvis bragt i anonymiseret form.

 

Eksempel 1: Klientens lydoptagelse i individuel terapi

Psykoterapeuten Anne har Else i terapi, som ønsker at optage terapisamtalerne på telefonen, fordi hun har svært ved at huske samtalen bagefter.

Det gør Anne nervøs, fordi der er noget ved Elses personlighed, som gør hende utryg. Hun frygter, at Else på et tidspunkt kan finde på at misbruge optagelsen mod hende.

Anne ved ikke, hvordan hun skal tale med Else om det, så hun har endnu ikke svaret hende. Hun er også usikker på, om hun har nogen form for beskyttelse, hvis Else finder på at bruge optagelsen mod hende.

 

Etikrådgivningen svarer på spørgsmålet om klientens lydoptagelse af terapien:

I rådgivningen taler vi først om, hvordan Anne oplever utrygheden ved klienten, og hun siger, at utrygheden ikke er større end, at hun gerne vil fortsætte forløbet med hende. Vi foreslår, at hun tager usikkerheden alvorligt i forhold til optagelserne og samtidig arbejder videre med utrygheden i forhold til klienten i supervision.

I forhold til klienten taler vi om, hvordan hun evt. kan inddrage klientens problem med at huske terapien som et led i samtalen. Hvis klienten insisterer på at optage terapien, må Anne melde klart ud, hvis hun stadig ikke ønsker, at den blive optaget.

Rent lovgivningsmæssigt gælder det, at klienten ikke må viderebringe indhold fra optagelserne, hvis det er åbenbart, at det ikke må komme frem i offentligheden, eller hvis det sker på en måde, der krænker terapeuten. Begge dele kan efter omstændighederne være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om privatlivets fred, fx §§ 264d og § 267. En sådan sag kan kun rejses, hvis terapeuten selv anmelder det.

 

 

Eksempel 2: Familiens videooptagelse af familiebehandlingen

Ved siden af sin private praksis løser Anne familiebehandlingsopgaver i familiernes eget hjem for en kommune. I den forbindelse har hun opdaget, at en familie har installeret et filmkamera, og hun har én gang registreret, at kameraet optog, mens hun var der.

Hun ved ikke, hvad familien vil bruge det til, og hun havde umiddelbart ikke overskud til at tale med familien om det. Hun frygter, at de vil misbruge optagelserne, hvis der udvikler sig en tilspidset situation i forhold til socialforvaltningen.

Anne har valgt at orientere Socialforvaltningen for at få deres opbakning og beskyttelse, hvis det bliver aktuelt. Hun har endnu ikke fået svar på, hvordan de vil beskytte hende.

Derfor spørger hun nu Etikrådgivningen, om det overhovedet er lovligt at lave filmoptagelse, når hun arbejder i deres hjem? Hun er også usikker på, hvordan hun skal få talt med familien om det uden at mistænkeliggøre dem.

 

Etikrådgivningen svarer på spørgsmålet om familiens videooptagelse af behandlingen:

Vi svarer Anne, at det er godt, at hun har orienteret sin arbejdsgiver, Socialforvaltningen, om det og samtidig bedt om hjælp. Det er vigtigt, at hun kan føle sig mest mulig tryg i arbejdet og vide, at hun har deres opbakning.

Vi foreslår Anne at sige til familien, at hun havde lagt mærke til, at kameraet optog, og samtidig spørge lige ud af posen, hvad de skal bruge optagelsen til.

Ifølge lovgivningen er det tilladt for klienten at sætte kameraer op og filme i sit eget hjem. Klienten må dog ikke anvende eller viderebringe billeder eller indhold af optagelserne, hvis det er åbenbart, at det ikke bør komme frem i offentligheden, eller hvis det sker på en måde, der krænker terapeuten.

Begge dele kan efter omstændighederne være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om privatlivets fred, fx §§ 264d og § 267. Sagen kan kun rejses, når terapeuten selv anmelder det til politiet. 

Mange psykoterapeuter har stor glæde af at benytte lyd- og filmoptagelser af deres terapier som en naturlig del af at vedligeholde og sørge for faglig udvikling, f.eks. gennem supervision.  Det kræver selvfølgelig fælles aftale og overholdelse af regler om GDPR.

 

Venlig hilsen,

Etikrådgivningen