"Det er på tide at tage skærmafhængighed lige så alvorligt som alkohol og rygning"

Forestil dig en usynlig tåge, der langsomt breder sig gennem samfundet – en tåge, der slører dømmekraften, forstyrrer søvnen og svækker vores sociale bånd.

Denne tåge er ikke en fysisk substans, men en metafor for den stigende digitale afhængighed, der nu rammer både børn, unge og voksne i Danmark.

Digitale platforme er målrettet designet til at fastholde vores opmærksomhed. Resultatet er, at mange – især unge – oplever en form for afhængighed.

Studier viser, at personer, der er afhængige af sociale medier, har en markant øget risiko for at udvikle depression, føle sig ensomme og miste tætte sociale relationer.

Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed er lidt over to procent af danskere i alderen 16 til 64 år afhængige af sociale medier, hvilket svarer til cirka 86.000 personer.

Børn og unge er særligt sårbare. En analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at omkring 20 procent af de 11 til 25-årige udviser moderate til svære tegn på afhængighed af sociale medier. Blandt piger i alderen 13 til 17 år er tallet endnu højere – hele 31 procent viser sådanne tegn.

Det er os, der har magten - ikke skærmene

På trods af de alvorlige konsekvenser er der ingen, der er entydig ansvarlig for at håndtere digital afhængighed. 

I dag falder ansvaret mellem flere stole; sundhedsvæsenet, skoler og forældre kæmper hver især med opgaven, men ingen er klædt ordentligt på.

Der findes ingen nationale kampagner, ingen klare retningslinjer og ingen systematisk oplysning til hverken børn, forældre eller fagfolk. Vi ville aldrig acceptere den form for passivitet over for andre afhængigheder.

Men vi kan handle. 

Historien har vist os, at klare politiske prioriteringer kan ændre adfærd – det gælder både rygning, alkohol og kost.

Nu er tiden inde til at behandle skærmvaner med samme alvor. 

Det kræver en samlet indsats fra regioner, kommuner og staten for at udvikle og implementere effektive forebyggelsesstrategier.

Der er flere gode initiativer i gang. For eksempel har fagfolk inden for psykoterapi og sundhed udviklet efteruddannelser og værktøjer, som kan hjælpe både fagpersoner og forældre med at forstå og håndtere digitale vaner bedre.

Det er et vigtigt skridt, men det er langt fra nok - og det må ikke blive frivillige pilotprojekter og enkeltaktørers ansvar.

Uden politisk vilje vil vi fortsat overlade børn og unge til techgiganternes greb – og svigte dem, der har allermest brug for hjælp.

Hvorfor tøver vi?

Senest har Folketingets sundhedsudvalg afholdt et ekspertmøde om børn og unges skærmvaner.

Her blev det slået fast, at der er solid evidens for, at uhensigtsmæssigt skærmforbrug påvirker den mentale sundhed negativt. Den viden forpligter.

Eksperterne har talt. Evidensen er klar. Nu er det op til politikerne.

Hvis vi kunne gribe ind over for rygning blandt unge – hvorfor tøver vi så, når det gælder digitale afhængigheder, som rammer lige så bredt og lige så dybt?

Digital afhængighed er en stille epidemi, der langsomt undergraver vores mentale sundhed og sociale sammenhængskraft.

Det er på høje tid, at vi anerkender problemet og handler proaktivt. Ved at lære af tidligere folkesundhedsindsatser og tilpasse dem til den digitale tidsalder, kan vi skabe et samfund, hvor teknologien tjener mennesket – og ikke omvendt.

Debatindlægget er bragt i Altinget den 18. juni 2025