Politik
17. maj 2023
Dansk Psykoterapeutforening sætter mænds mentale sundhed til debat på Folkemødet 2023

Dansk Psykoterapeutforening deltager i dette års Folkemøde på Bornholm, hvor vi for andet år i træk er en del af det Fælles Sundhedstelt sammen med knap 15 andre aktører på sundhedsområdet.
Foruden at have en fast stand i teltet fredag den 16. og lørdag den 17. juni om formiddagen, sætter foreningen i år fokus på mænds mentale sundhed i en paneldebat med overskriften "Mænds mentale sundhed - vejen til bedre psykisk trivsel".
Hvordan kan psykoterapi i højere grad bidrage til mænds sundhed?
Mænd lever kortere, er mere udsatte for selvmord og får ofte ikke den rigtige behandling i forhold til mental sundhed. Derfor fortjener mænds mentale sundhed mere opmærksomhed og handling. Dansk Psykoterapeutforening vil i år skabe debat om mænds mentale sundhed og tilpasning af behandlingsmetoderne, så de passer til mænd.
Publikum inviteres til en åben dialog, hvor vi søger løsninger og forslag til støtte af mænds psykiske trivsel.
Hvad har mænd brug for, og hvordan støtter vi bedst?
Temaer i debatten
- Udfordringer ved at få mænd til at søge hjælp
- Bryde stereotype mandeidentiteter og fremme selvomsorg
- Forebyggelse, selvledelse og gode behandlingsstrategier
- Aktiviteter og behandlingsformer, der appellerer bedre til mænd
Paneldeltagere
- Knud Fischer-Møller, medlem af LAP, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
- Martin Seefeldt Borgen, psykoterapeut MPF, partner i Lederpuls
- Pia Clementsen, Formand, Dansk Psykoterapeutforening
- Svend Aage Madsen, Ph.d., Psykolog, Formand i Forum for Mænds Sundhed
- Martin Jakobsen (C), regionsrådsmedlem, Region Midtjylland, formand for danske regioners arbejdsgruppe om mental sundhed
Moderator: Thomas Buch-Andersen
Tid og sted
Torsdag den 15. juni kl.14 -14.45 i Det Fælles Sundhedstelt på Kæmpestranden J45
Er du på Folkemødet, håber vi, at du har lyst til at slå vejen forbi Det Fælles Sundhedstelt og deltage i debatten.
Fælles reception
Alle organisationer bag Det Fælles Sundhedstelt, herunder Dansk Psykoterapeutforening, afholder endvidere en fælles reception i sundhedsteltet fredag den 16. juni kl. 19.
Alle samarbejdspartnere, medlemmer m.fl. inviteres til at få en øl eller en vand, samt en lille overraskelse i form af underholdning.
Den fælles receptionen afholdes umiddelbart efter dagens sidste debat, hvor TV-læge Peter Qyortrup Geisling diskuterer ulighed i sundhed med et udvalgt panel af politikere under titlen Lev fattigt - dø ung.