Nyhed

01. september 2026

Dansk Psykoterapeutforening på Danmarks største HR-event

Psykoterapeuter MPF er en vigtig del af løsningen, når det handler om at skabe sunde og bæredygtige arbejdspladser. For andet år i træk er Dansk Psykoterapeutforening derfor udstiller på Danmarks største HR-begivenhed i København, Træfpunkt HR.

Den 16. - 17. september samles over 2.000 ledere og HR-ansvarlige fra hele landet i Lokomotivværkstedet i København til Danmarks største HR-begivenhed, Træfpunkt HR. De mødes for at blive inspireret, netværke og udforske nye tendenser og værktøjer til at skabe trivsel og stærke arbejdspladser.

Igen i år deltager Dansk Psykoterapeutforening som udstiller for at synliggøre, hvordan psykoterapeuter MPF bidrager til:

  • Trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen

  • Forebyggelse og håndtering af stress

  • Stærke relationer og et sundt arbejdsmiljø

Vi vil vise HR-branchen, at vores faggruppe er en vigtig del af løsningen, når det handler om at skabe sunde og bæredygtige arbejdspladser.

Det er medlemmerne af netværket for psykoterapeuter i erhvervslivet, der bemander standen og hjælper med at sprede budskabet.

Årets tema er ”rettidig omhu”, og foruden de ca. 140 messestande, kan man i løbet af de to dage høre foredrag med stærke keynote speakers og paneldebatter om trivsel.

Se programmet her.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.

Stem på Jan Gerding fra Bosch

På messen uddeles hvert år en HR-pris til en virksomhed, der har gjort en ekstraordinær indsats inden for HR.

Dansk Psykoterapeutforening har indstillet Jan Gerding fra virksomheden Bosch Danmark som kandidat til at vinde prisen for sin indsats med stressforebyggelse og trivsel. Bosch stiller en psykoterapeut MPF frit til rådighed for alle medarbejdere, og indsatsen har hjulpet hundredvis med blandt andet at håndtere stress, sætte grænser og finde tilbage til arbejdet med fornyet styrke.

Jan Gerding er blevet udvalgt som én af de 5 nominerede.

Vi håber, at du vil gå ind og give Jan Gerding og Bosch en stemme. Så er du med til at give psykoterapi i erhvervslivet en stemme til inspiration for andre virksomheder. Vinderen afsløres og HR-prisen uddeles på Dansk HR Træfpunkt 2026 på Store Scene torsdag den 17. september kl. 11.45-12.00.

Sidste frist for at indgive din stemme er den 11. september 2026.

Stem på Jan her

Jan Gerding fra Bosch er nomineret til HR-prisen, der uddeles den 17. september på HR-messens store scene

Hjælp med at sprede budskabet

Vi opfordrer alle medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening til at sprede budskabet om messen i jeres netværk.

  • Fortæl virksomheder, HR-afdelinger og samarbejdspartnere, at vi er at finde på Træfpunkt HR.

  • Invitér dem til at besøge vores stand i Lokomotivværkstedet. Find os på stand 150.

  • Hjælpe os med at styrke psykoterapeuters synlighed i erhvervslivet ved at dele vores opslag om messen på LinkedIn og Facebook.

 

Fakta om Træfpunkt HR

  • Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV

  • 16. - 17. september 2026 kl. 9.00 - 16.00 begge dage

  • Gratis adgang for alle. Tilmeld dig som besøgende her

  • Over 2.000 HR-ansvarlige og 140 udstillere

  • Stærke keynote speakers og foredrag om nyeste forskning og viden inden for HR. Se program.

Læs mere om Træfpunkt HR her

Vi glæder os til at repræsentere jer, og vi håber, I vil hjælpe os med at sætte psykoterapi på dagsordenen i de danske virksomheder.

Fotos: Create Media / Dansk HR

Fotos: Create Media / Dansk HR