Sexologi i psykoterapien – København
KategoriKursusDato | 17. og 18. april 2021 |
---|---|
Hvor | København, sted følger |
Underviser | v/ Anette Krogh |
Plads ledig
Beskrivelse
v/ Anette Krogh, psykoterapeut MPF og klinisk sexolog
Denne 2-dages workshop er for psykoterapeuter, der arbejder med par og individuelle, der oplever relationelle og sexologiske problemer. Formålet er at give psykoterapeuter en introduktion til sexologien og arbejdet med seksuelle problemstillinger.
Mange kæmper med at bevare både følelsesmæssigt intime og seksuelt tilfredsstillende forhold i forhold til hinanden i længerevarende forhold. Vanskeligheder med intimitet, forskellig lyst er almindelig problematikker.
Psykoseksuelle problemer er ofte centrale i de problematikker, der præsenteres i psykoterapien og forbliver ofte u-undersøgt, da mange psykoterapeuter mangler viden og færdigheder omkring psykoseksuelle problematikker og interventioner.
Workshoppen har fokus på integrationen af viden i praksis, så det bliver muligt at have samtaler om centrale områder af seksualitet eller seksuelle problemer. Workshoppen vil også fokusere på de terapeutiske metoder og væsentlige færdigheder, der er nødvendige for effektivt at støtte klienten i håndteringen af sådanne komplekse spørgsmål. Der vil blive lagt stor vægt på praksis, case og debat.
På workshoppen introduceres du til:
- Dynamikker i relationen, der påvirker intimiteten f.eks. forskellig og manglende lyst, kedsomhed, seksualitet i et livsforløb, utroskab og traumer
- Begær, passion, intimitet og kærlighed
- Introduktion til sexologiske samtaler
- Introduktion til, hvordan man integrerer sexologien i parterapien
- Anvende teorien i praksis gennem øvelser og drøftelse af cases
Om underviseren
Anette Krogh er psykoterapeut MPF og har gennem mange år arbejdet som privatpraktiserende psykoterapeut, primært med parterapi, individuel terapi, familieterapi og sexologisk rådgivning (klinisk sexologi DACS). Som ejer af Gestaltinstituttet i Randers har hun gennem flere år uddannet psykoterapeuter, parterapeuter, familieterapeuter, kliniske terapeuter og supervisorer. Desuden arbejder Anette Krogh i forskellige institutioner og organisationer som supervisor og proceskonsulent. Hendes udgangspunkt er bl.a. certificerede videreuddannelse i gestalt- og psykoterapi, parterapi og socialpsykologi.
TID
17. og 18. april 2021. Kl. 10.00 – 17:00 begge dage
STED
Lokaler i København følger
PRIS:
Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te.
Du kan betale med betalingskort ved tilmelding. Se yderligere vilkår og betingelser på vores hjemmeside.
TILMELDING:
Tilmelding senest den 15 marts 2021
Tilmeld dig ved at trykke “Tilmeld dig her” øverst på siden og udfyld formularen.
Arrangementsnummer: 4436
AFBUD:
Du skal være opmærksom på, at du ifølge købeloven har 14 dage til at fortryde din tilmelding til et kursus. Efter 14 dage er din tilmelding bindende, og du hæfter for den fulde kursuspris.
Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud til Dansk Psykoterapeutforening før den i programmet angivne tilmeldingsfrist. Så returnerer vi kursusprisen fratrukket kr. 450,- til dækning af administration.
Ved afbud efter datoen for tilmeldingsfristen er der ingen tilbagebetaling.
Din plads kan overføres til en anden deltager uden omkostninger, såfremt du melder det til Dansk Psykoterapeutforening senest 7 dage før kursusstart.
YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Dansk Psykoterapeutforening: kontakt@dpfo.dk tlf. 7027 7007
KURSET AFHOLDES OGSÅ I RANDERS